Annonce
Erhverv

Milliardaftale skyder Bavarian Nordic-aktier i vejret

Bavarian Nordic A/S hovedsæde på Hejreskovvej i Kvistgaard, nord for København, fotograferet onsdag d. 4. marts 2015. Foto: Philip Davali/POLFOTO

Aktierne i Bavarian Nordic er steget hele onsdag efter nyheden om milliardaftale om kræftmidlet Prostvac.

Investorerne på fondsbørsen i København har taget rigtig pænt imod nyheden om, at det danske biotekselskab Bavarian Nordic har solgt rettighederne til kræftmidlet Prostvac til amerikanske Bristol-Myers Squibb.

Aktierne i Bavarian Nordic lukker onsdag med en stigning på 35,2 procent til kurs 286. Det er det højeste niveau siden 2007.

Værdien af selskabet er efter onsdagens handel steget 2,06 milliarder kroner til omkring 7,9 milliarder kroner, viser en beregning fra Ritzau Finans.

Ifølge aktieanalytiker Michael Novod fra Nordea Markets var aftalen med amerikanerne ventet, men til gengæld overgår den langt analytikerens forventning.

- Aftalen med Bristol-Myers er noget større end det, vi havde regnet med.

- Vi havde lagt forventning ind om en total aftaleværdi på omkring 500 millioner dollar, hvor den så viste sig at ligge på knap en milliard dollar, siger Michael Novod til Ritzau Finans.

Bavarian Nordic meddelte onsdag morgen, at selskabet har indgået en såkaldt eksklusivaftale med amerikanske Bristol-Myers Squibb.

Aftalen giver amerikanerne en eksklusiv option på at producere og sælge Bavarian Nordics kræftmiddel Prostvac. Midlet er endnu ikke færdigudviklet, og aftalen afhænger derfor af kommende resultater.

Men i bedste fald kan aftalen altså udløse en samlet betaling på 975 millioner dollar svarende til 6,5 milliarder kroner til Bavarian Nordic.

Allerede nu får det danske selskab en forudbetaling på 60 millioner dolla, og det er ganske pænt, vurderer Michael Novod.

- Det er en rigtig, god solid aftale, en rigtig stor aftale, og en høj forudbetaling på lige omkring 400 millioner kroner.

- Med den forudbetaling betaler Bristol-Myers for en del af det fase 3-studie, der har været kørt, og så er resten af aftalen selvfølgelig baseret på klinisk effekt og potentielt salg, hvilket er helt normalt, siger Michael Novod.

Prostvac er en såkaldt cancerimmunterapi, som får kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftceller. Midlet er under udvikling til behandling af prostatakræft.

Bavarian Nordic A/S hovedsæde på Hejreskovvej i Kvistgaard, nord for København, fotograferet onsdag d. 4. marts 2015. Foto: Philip Davali/POLFOTO
  • Bavarian Nordic A/S hovedsæde på Hejreskovvej i Kvistgaard, nord for København, fotograferet onsdag d. 4. marts 2015. Foto: Philip Davali/POLFOTO
  • Bavarian Nordic A/S hovedsæde på Hejreskovvej i Kvistgaard, nord for København, fotograferet onsdag d. 4. marts 2015. Foto: Philip Davali/POLFOTO
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken