Annonce
Erhverv

Nu kan EU's kamp mod plastikposerne begynde

Omkring otte milliarder plastikposer ender hvert år som skrald i naturen. Det skal ny EU-lovgivning ændre på.

Hvert år bruger europæerne 99 milliarder plastikposer. Omkring otte milliarder af dem ender som skrald i naturen og i havet.

Men det er EU i gang med at sætte en stopper for. Tirsdag stemmer EU-Parlamentet ja til et forslag om at reducere det europæiske forbrug.

Dermed er sidste punktum sat i en længere lovgivningsproces, og forslaget kan derfor træde i kraft om cirka en måned.

Det er EU-parlamentariker for SF Margrete Auken, som er ordfører på forslaget. Hun kalder det "en historisk dag".

- Det er et stort skridt på vejen til at få bugt med plastikforureningen, som har så dramatiske konsekvenser for mennesker, dyr og natur.

- EU viser vejen, og jeg håber, at resten af verden nu vil følge efter, siger hun i en skriftlig kommentar.

Kommissær Karmenu Vella, der har ansvar for miljø, fiskeri og søfart, understreger samme pointe ved debatten tirsdag.

- Det er uden tvivl et globalt problem, som også kræver handling uden for EU, siger han og kalder forbruget af plastikposer et symbol på "brug og smid væk kulturen".

Det er op til medlemslandene selv, hvordan de vil få deres borgere til at skære ned på plastikposerne.

Enten kan landene vælge at indføre det forpligtigende mål om, at der højst må blive brugt 90 plastikposer per person ved udgangen af 2019 og højst 40 per person i 2025.

Eller også kan landene vælge at indføre en afgift på poserne inden 2019, så plastikposerne koster penge og ikke bliver givet væk gratis.

Det er tynde engangsplastikposer, som forslaget omfatter. Til gengæld kommer forslaget ikke til at gælde meget tynde poser, som eksempelvis dem, der findes i de fleste supermarkeder til at samle løs frugt i.

90 procent af de plastikposer, der hvert år bliver brugt, er engangsplastikposer og bliver ofte kun brugt én gang. Forbruget i EU varierer meget fra land til land.

Danmark ligger i den gode ende. Ifølge EU-Kommissionens seneste tal fra 2010 bliver der brugt 79 poser per indbygger, hvoraf fire er engangsplastikposer.

Til sammenligning bliver der i Bulgarien brugt over 400 poser per indbygger.

Reglerne kommer derfor heller ikke til at skabe de store forandringer i Danmark, lyder det fra Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

- Danmark er i front, når det gælder brug og håndteringen af plastbæreposer, og har været rollemodel i udformningen af de nye regler, siger Jakob Lamm Zeuthen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt