Annonce
Erhverv

Nykredit nedlægger 240 stillinger - 190 mister jobbet

Nykredits koncernchef Michael Rasmussen håbede, at Nykredit kunne effektivisere uden fyringer. Men nu skal der nedlægges 240 stillinger og afskediges 190. Foto: Free/Kayser O

Ny fyringsrunde i Nykredit skal sammen med yderligere tiltag spare koncernen for 200 millioner kroner.

Nykredit nedlægger 240 stillinger for at reducere sine omkostninger. Det betyder, at 190 medarbejdere mister deres job, og det kommer til at ske allerede i år.

Det oplyser Nykredit i en pressemeddelelse.

- I tillæg hertil gennemføres der i forlængelse af det daglige fokus på omkostninger ekstra besparelser på blandt andet brugen af konsulenter, markedsføring samt på øvrige udgiftsposter, lyder det i meddelelsen.

- Disse besparelser vil med stillingsnedlæggelserne isoleret set reducere Nykredit-koncernens årlige omkostninger med mere end 200 millioner kroner.

Nykredit har siden 2013 arbejdet på effektivisere virksomheden. Der er allerede blevet færre ansatte på den baggrund.

Koncernchef Michael Rasmussen varslede i forbindelse med halvårsregnskabet i maj i år, at den udvikling ville fortsætte i 2016, 2017 og 2018. Han udtrykte samtidig håb om, at det kunne ske uden fyringer.

Det kunne så ikke lade sig gøre.

Koncernchef Michael Rasmussen nævner i torsdagens pressemeddelelse blandt andet, at stigende krav til finansielle virksomheders polstring stiller krav om "et mere effektivt og forandringsparat Nykredit".

- Vi har de seneste år arbejdet fokuseret på at skabe et mere kundeorienteret og effektivt Nykredit. Vi har hver eneste dag - både i det store og i det små - søgt efter forbedringer og besparelser.

- Det vil vi blive ved med. Det er et grundvilkår for sektoren i dag. Især for Nykredit, siger han.

Netop myndighedernes krav om mere polstring - flere penge i reserve - fik også Nykredit til i februar 2016 at varsle højere priser på boliglån for kunderne i Totalkredit. Det gav efterfølgende Nykredit massiv kritik.

Tusindvis af vrede boligejere har samlet sig i protestgrupper på nettet og i foreningen Fair Bidragssats. Politisk gav sagen også anledning til en undersøgelse af konkurrencen i realkreditsektoren.

Det er ikke første gang, at der bliver færre ansatte i Nykredit. Michael Rasmussen meddelte som ny topchef i december 2013, at Nykredit skulle skære 300 stillinger.

Det blev til 220 fyringer i foråret 2014, mens 80 stillinger ikke blev genbesat. I 2012 sagde Nykredit farvel til 125 ansatte.

  • Kayser O
    Nykredits koncernchef Michael Rasmussen håbede, at Nykredit kunne effektivisere uden fyringer. Men nu skal der nedlægges 240 stillinger og afskediges 190. Foto: Free/Kayser O
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub