Annonce
Erhverv

Taxilov gør det dyrere at få en taxa på landet

Gert Mark, formand i Aalborg Taxa og bestyrelsesmedlem i Dansk Taxi Råd mener, at en ny taxilov vil vanskeliggøre det for folk på landet at få en taxi. Foto: Polfoto/Joachim Adrian

Ifølge Dansk Taxi Råd vil folk i tyndt befolkede områder få svært ved at kunne få en taxi med ny taxilov.

Det bliver sværere og dyrere for folk, der bor på landet at få fat i en taxi.

Sådan siger Gert Mark, der er formand i Aalborg Taxa og bestyrelsesmedlem i Dansk Taxi Råd, om den nye taxilov.

Hidtil har vognmænd haft pligt til at servicere alle borgere i den kommune, hvor de har fået en kørselstilladelse.

Men det ophører nu, og det er en forringelse for borgerne i tyndt befolkede områder, siger Gert Mark til DR P4 Nordjylland.

- Serviceforpligtelsen ophører, og det samme gør døgnforpligtelsen. Når man fjerner de to ting fra loven, er det svært at forestille sig, at en taxivognmand synes, det er sjovt at køre en 30-40 kilometer for at flytte en kunde lokalt og få 100 kroner for det.

Gert Mark tror, at man i fremtiden godt kan opleve, at taxier kun kører i centrum af de større byer, hvor pengene er lettere at tjene end ude på landet.

- Det ser jeg som en stærk forringelse for de borgere, der bor på landet.

- Medmindre de er villige til at betale den faktiske pris for, hvad det koster vognmanden at køre hen til kunden - flytte vedkommende - og køre tilbage til taxaens udgangspunkt igen.

Gert Mark ved godt, at trafikministeren har sagt, at der vil blive en landsdækkende maksimalpris.

- Men med andre ord siger ministeren, at det bliver dyrere for folk på landet at køre med taxa end i dag. Hvis de da kan få fat på en taxa.

I aftaleteksten lyder det også, at man vil komme udkantsproblematikken i møde ved at lempe på dispensationen til at kunne oprette sig eget selvstændigt kørselskontor i yderområderne.

Men Gert Mark tvivler på, at der er nogle, der vil melde sig til kun at servicere ét landområde.

- Der findes enkelte landvogne tilbage i Danmark, som har det som et 24/7 job. Men man kan ikke forvente, at man i dag kan få unge mennesker til det arbejde.

- En enkeltvognmand derude holder ikke i længden, siger han til Ritzau. Bag den nye taxi lov står regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

  • Thorning vil skubbe yderområder i gang med udkantspakke
    Gert Mark, formand i Aalborg Taxa og bestyrelsesmedlem i Dansk Taxi Råd mener, at en ny taxilov vil vanskeliggøre det for folk på landet at få en taxi. Foto: Polfoto/Joachim Adrian
Annonce
Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer