Til August aftræder vores biskop Steen Skovsgaard sin stilling og i den forbindelse skal en ny Biskop vælges. Valget af en ny biskop er et anliggende for menighedsrådene og præsterne og derfor ikke noget, som den almindelige kirkegænger har indflydelse på. Som almindeligt medlem af Folkekirken og regelmæssig kirkegænger har jeg altså ingen direkte indflydelse på valget af ny Biskop for Lolland-Falsters Stift. Dog ønsker jeg alligevel, at give mit besyv med når kandidaterne skal vurderes. Der er for nuværende 4 kandidater i spil til bispeembedet. Christina Rygaard, sognepræst i Tingsted kirke på Falster. Michael Fagerlund, Provst i Falster Provsti. Marianne Gaarden, teologisk konsulent i Helsingør Stift og Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke Saaby på Sjælland.
Mit anliggende her er ikke, at rangliste kandidaterne, men blot at godtgøre hvorfor netop en af disse kandidater bør anses, som det bedste bud på en kommende Biskop for Lolland-Falsters Stift. Lolland-Falsters stift er beriget med en høj medlemsprocent (81,2%), landets fjerde højeste dåbsprocent (70,9 %), samt et meget lavt antal udmeldelser. Særlig unikt ved Lolland-Falsters Stift er det aktive kirkeliv, der præger de mange landsogne. Jeg har selv under min specialeskrivning ved Roskilde Universitet, undersøgt det diakonale arbejde i Lolland-Falsters Stift og var imponeret over den indsats, der gøres for at holde sammen på kirkelivet i de tyndt befolkede områder af landsdelen. Desværre er dette arbejde truet, af en stadigt stigende urbanisering, der resulterer i en fraflytning fra landområderne og ind mod de større byer. Denne fraflytning gælder ikke kun de unge, men også i høj grad de midaldrende. Samtidig med urbaniseringen bliver ligeledes den offentlige velfærd koncentreret i de større byer. Dette stiller landsognene i et svært dilemma, hvor landsbyerne står tilbage med en aldrende befolkning og en reduceret offentlig velfærd. Det er i dette skisma at landsognene skal skabe en aktiv kirke og udføre deres diakonale arbejde og som i takt med den reducerede velfærd, skal udfylde nogle af de huller som ikke udfyldes af den kommunale velfærd. Kirken bliver i den forbindelse et værdifuldt omdrejningspunkt for trivslen i landsognene. Den fungerer både som kulturelt omdrejningspunkt og velfærdsyder. Men samtidig er kirkerne sårbare overfor ledelsesmæssige og administrative tiltag, der ikke tager hensyn til disse delikate forhold.
Se, det er en udfordring, som en kommende biskop i Lolland-Falsters Stift skal stå ansigt til ansigt med. For hvordan finder man balanceren mellem den strukturelle demografiske udvikling og den aktive udvikling af kirken i både land og by. Det kræver et indgående kendskab til kirken på landet og udviklingen af landsbykirkerne som lokalt samlingspunkt. Det kræver en forståelse for hvordan det er, at drive kirke i tyndtbefolkede områder, hvor kirkegangen ikke altid er høj, men hvor kirken alligevel spiller en central rolle i lokale landsbyliv. Det kræver at man modstår fristelsen til, at løse en eventuel lav kirkegang med sammenlægning af sogne og lukning af kirker, med deraf følgende funktionstab af vigtige kirkelige og velfærdsmæssige værdier i udkanten af stiftet. Ligeledes kræver det at trivsel, diakoni og sammenhængskraft står højt på dagsordenen, når den daglige ledelse af stiftet skal gennemføres. Med andre ord kræver det en ledelsesmæssig uddannelse og en visionær strategi baseret på konkrete erfaringsbaserede analyser, der udmønter sig i en praksis hvor man både kan holde hånden under landsbykirkerne og dermed hele landsbysamfund, samtidig med at kirken generelt gøres attraktiv og spændende, for de mange kirkegængere der bruger kirken i alle livets faser.
Skal jeg her pege på en af de fire kandidater, der kan opfylde disse betingelser, sikre trivsel, diakoni og sammenhængskraft i Lolland-Falsters stift og som har den nødvendige ledelsesmæssige uddannelse, så er det Christina Rygaard, præst i Tingsted kirke på Falster og aktivt medlem af netværket ”Kirken på landet”.
Rasmus Birch, Thusevænget 5, 4800 Nykøbing F.