Annonce
Debat

Hvorfor skræmmes vi af religiøsitet?

Søndag den 10. september drog jeg kl. 3 om morgen af sted mod Lolland fra Nordjylland. Dermed kunne jeg nå den første færge, der sejler Spodsbjerg-Tårs kl. 07.15. Målet var i første omgang min mands gravsted på Søllested Kirkegaard, og derpå at slå et slag for min lille private kampagne for, at vi skal blive bedre til at tale med børn om døden.

Tårerne blev sluppet løs på kirkegården, til trods for at det nu er 13 år siden, jeg mistede min mand. Savnet er fortsat stort, men dog er jeg i bedring, og hvem ved: Måske bliver jeg en dag helt normal igen? Altså som før jeg mistede. Først min far, så min mand, så min mor, så min søster. Sorgen er en underlig størrelse, som har yderst individuelle udtryk. Derfor er enhver forpligtet til ikke at dømme andre i deres måde at udtrykke sorg på. Men jeg har dog måttet sande, hvilken belastning det er for omgivelserne, når sorgen finder vej til sindet. Alle holder vejret og venter i spænding på, hvornår alt igen er ved det gamle. Altså når den sørgende igen opfører sig så normalt, at omgivelserne kan nikke genkendende til den sørgende. Problemet er blot, at det sker aldrig. Et tab forandrer mennesket for altid, og omgivelserne ændrer sig for den, der har mistet. Den, der var en nær ven den ene dag, kan forekomme som en fjern fortid den næste. De følelsesmæssige bånd kan briste og være umulige at genetablere.

Således skete det for mig med mange i min omgangskreds. Hvordan kunne jeg dog blive ved med at sørge over tabet af en mand, der var 35 år ældre end mig? Ja, du læste rigtigt. 35 år ældre. Han var min faste støtte og klippe i livet gennem mere end 10 år, og jeg lærte ham at kende på både godt og ondt. Mest af alt var han dog far til min søn, hvilket bringer ham i en position som en væsentlig del af mit liv. For altid. Derfor får jeg af og til behov for at fortælle, hvor godt det går vores søn og græder over, at min mand ikke selv får lov til at følge med i hans vej ud i livet. Det ville have glædet både ham og sønnen at kunne spejle sig i den anden. De ligner hinanden til forveksling.

I taknemmelighed over min mand skrev og udgav jeg i 2013 bogen 'Lille Guds barn'. Det var den, jeg var kommet til Lolland for at forære væk til interesserede. Mit besøg var omtalt i Ugeavisen, og jeg mødte til min store glæde mennesker, som var kommet blot for at afhente bogen ved Fakta i Søllested. MEN jeg fik mig noget af en øjenåbner. Bogens titel henviser som bekendt til en salme, der er valgt, fordi salmer kan være rigtig gode, når man mister. De formår på forunderlig vis at nå ind bag de mange parader, vi mennesker ellers kan sætte op i bestræbelserne på at beskytte os selv. Derfor er henvisningen til salmen valgt for bogens titel. På et tidspunkt oplever jeg, at der går mennesker forbi mig, der siger: "Vi har vores egen tro", og "Kommer du fra Jehovas Vidner?" Da går det op for mig, at bogens titel kan tolkes således, at bogen har en religiøs hensigt, og pludselig synes jeg, jeg står et helt forkert sted.

Spontant går mine tanker til Maribo Domkirke, som jeg ofte besøger, når vejen fører til Søllested. Hvis min bog er religiøs hører den da hjemme i kirkerne og ikke i Fakta. Hurtigt vender jeg bilen mod Maribo og bliver for enden af en farvestrålende flagallé mødt af et korps af officials, der ganske tydeligt har gang i noget særdeles spændende. Alligevel bliver jeg venligt modtaget af en flink dame, der orienterede mig om, at de såmænd ventede besøg af dronningen. Senere erfarede jeg, at den venlige dame var pilgrimspræst. Hurtigt forlod jeg stedet, men blot for at stille bilen og tage del i festlighederne.

Og hvilken fest og hvilke festlige mennesker, jeg fik den store ære af at stå sammen med. Jeg blev mindet om den latter, min mand altid formåede at vække til live i mig, og så var prikken over i'et at den nye biskop såmænd var en nordjyde, hvis tale jeg efterfølgende har kunnet glæde mig over. Tillykke med embedet, Marianne Gaarden, og tak til jer lollikkere, som gjorde en ellers lidt sorgfyldt dag til en glædesdag.

Oplevelsen efterlader et stort spørgsmål i mig: Hvorfor er danskere så bange for religiøsitet?

Birte Overlade
Hammerholtvej 18
9870 Sindal

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Togdrømmen knust: Time-tur til København er en illusion

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles