Annonce
Debat

Skolebestyrelserne siger NEJ til besparelserne

NOK er NOK, stop for yderligere forringelser for vores folkeskoler. Vi kan ikke blive ved.

Det er 5. år i træk vi står for skud på skoleområdet. Det skaber på ingen måder tryghed på skoleområdet, det er også derfor, vi ser en øget søgning til privatskolerne, sammen med en øget ”flugt” af gode lærer, som søger væk for folkeskolerne.

Det er vores opfattelse, at I har sat gang i en stille og rolig udsultning af folkeskolerne, og det er også derfor, at I nu får en fælles henvendelse på vegne af alle skolebestyrelsers formænd i Guldborgsund kommune.

For at sætte det hele lidt i perspektiv er der siden år 2011 blevet 105 færre lærere i Guldborgsund kommune, og i samme periode er der blevet 481 færre elever. Det vil sige, at hver gang der er forsvundet 4,5 elev, er der forsvundet en lærer.

I kan i princippet fortsætte denne udsultning, til I når punktet, hvor der kun er 1,2 lærere pr klasse (40 tim/gns pr lærer / 33 tim/kl) tilbage. Det vil i dette scenarie sige, at her bruger læreren alt sin arbejdstid ca 40 tim/uge på undervisning. Derved er der ikke noget arbejdstid tilbage til forberedelse, samarbejde og planlægning med kollegarer, der er ikke tid til forældremøder, der er ikke tid til lejerskole, der er ikke tid til en ekstra indsats til trivsel og elevopfølgninger, der er ikke tid til læseløft, der er ikke tid til specialundervisning, der er ikke tid til holdeling osv..osv. Er det i virkeligheden det, man ønsker fra politisk side i Guldborgsund ???.... Nej så langt når I heller ikke, for på det tidspunkt, er der ingen lærere, som vil undervise i folkeskolen og ingen forældre vil have deres børn i folkeskolen.

Det er vores klare opfattelse, at I skruer på nogle parametre uden, at I forholder jer til og kender til konsekvenserne af besparelserne, samt tager ansvaret derfor. Vi medgiver, at skoleområdet er et meget kompleks område at kunne forstå og forholde sig til som politikker. Derfor er vigtigheden i, at I lytter til os som skolebestyrelses formænd endnu større og vigtigere. Vi oplever den presset hverdag på skolerne i form at større sygefravær blandt personalet, og og en trivsel hos eleverne, som ligger under landsgennemsnittet.

Jeres besparelser står heller ikke i forhold til, at man fra politisk side stiller krav om, at vi netop skal hæve trivslen og øge karaktergennemsnittet på skolerne i Guldborgsund, så vi kommer tættere på landsgennemsnittet !!!!

I starten af år 2015 blev der i Guldborgsund kommune nedsat en styregruppe, som skulle kigge på skoleområdet, og samtidig lave sammenligninger med andre kommuner, med hvem Guldborgsund kommune er meget sammenlignelig med. Styregruppen havde bla til formål at afdække, hvorvidt det passede, at vores kommune havde et dyrere skolevæsen end andre kommuner, som altså er meget sammenligning med Guldborgsund. Sjovt nok er skolerne og offentligheden aldrig blevet præsenteret for nogen konklusion eller rapport fra denne gruppe. Og alligevel ved vi, at man i gruppen ikke nåede nogen konklusion, der entydigt kunne dokumentere, at vores skolevæsen skulle være dyrere end vores sammenlignings kommuner.

Så for vores børn og landsdels skyld skal der enstemmigt fra alle skolebestyrelsesformændene lyde en klokke klar melding om, at besparelserne på skoleområdet må stoppes, og besparelserne må findes på andre centrale steder.

På vegne af skolebestyrelsers formænd I Guldborgsund

Ole K. Larsen, Formand for skolebestyrelsen i Nysted

Og

Thomas Huge, Formand for skolebestyrelsen i Nr. Alslev

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag