Antallet af underretninger fra fagpersoner vedrørende børns trivsel er støt stigende. Det peger på, at omkring 1200 underretninger (som prognose) kan strømme ind hos Guldborgsund Kommunes Center for Familie & Forebyggelse alene i 2015. Man kan håbe at fagpersonerne er rustede i tilstrækkelig grad til at skille skidt fra kanel og de har viljen til det.
Loven på alle områder (bl.a. handicappede og ældre) er blevet strammet op, udadtil for at "forbedre" borgernes vilkår, men i realiteten for at kunne indføre besparelser. Set i dette perspektiv er det interessant at Barnets Reform opstod samtidig med den økonomiske krise i 2009.
Kommuner er blevet til virksomheder som ser en vej til økonomiske fordele i alle børnesager og min forskning viser at udenfor feltet af sager med indlysende svigt, misbrug, og vold i familier, er der en gråzone af børnesager som rejses på temmelig usikkert grundlag og fuldbyrdes med anbringelse i de mest rentable tilfælde.
Antonio Medone
Kandidat i Pædagogisk Sociologi (DPU)
Bachelor som Pædagog
Jernbanegade 43, 3 TH
Nykøbing Falster