Vi vil høres

Det er overskriften for den demonstration, der onsdag fandt sted på Axeltorv i Nakskov. Overskriften er meget dækkende for, at hvad enten man er borger, forældre, elev, lærer eller på anden måde tilknyttet til folkeskolen, så vil man gerne høres, inddrages og involveres i den skole, som er omdrejningspunktet for vores børns fremtid. Vi kan i år fejre 200 året for vores Folkeskole. Faktisk, så kan vi være stolte over, at vi i vores baghave har Reventlow, der kæmpede så hårdt for at alle børn skulle have mulighed for at gå i skole. I sommers åbnede vores borgmester en særudstilling på Reventlow-Museet i Pederstrup. En særudstilling om 200 året for folkeskolen.

Udstillingen hed at danne hjerte og forstand. Skolen har til alle tider skulle andet og mere end blot forsyne eleverne med faglige færdigheder. Skolen skal bygge bro mellem samfundsgrupper og forme fortidens borgere - høj som lav - til hele og harmoniske medmennesker. Det var en af hovedkræfterne bag de nationale skolelove i 1814.

At skabe demokratiske og samfundsbevidste børn. At udligne skel med uddannelse og på den måde højne samfundet. Grundstene som vi arbejder med den dag i dag. Alarmklokkerne er de seneste år begyndt at ringe, når talen falder på den nationale sammenhængskraft. Den historiske fællesskabsfølelse er udfordret, og det kan måske hænge sammen med udviklingen i skolerne. I debatten om de skærpede krav til at udnytte individuelle elevers potentialer bliver skolens rolle som skaber af fællesskab ofte glemt eller negligeret. Skal folkeskolen alene fokusere på faglighed, eller har skolegangen andre samfundsopgaver, der rækker ud over regnetabeller og skriveprøver, nemlig at skabe forståelse for og plads til hinanden og sætte fællesskabets trivsel som mål, når potentialer skal udnyttes?

Skulle svaret søges hos folk som C.D.F. Reventlow, der dengang var medlem af Den store Skolekommission, der arbejdede for en national skolelov, ville der formentlig have lydt et højt og rungende Ja. Et rent hjerte, en vidende forstand og et nøgternt liv skulle være kendetegnende for eleverne i skolerne dengang – afstemt efter Guds ord og statens ønsker

Man skulle tro, at når borgmester Holger Schou Rasmussen, der selv er læreruddannet og har 4 børn, så ville han også have et varmt hjerte til, at gøre det bedste for vores folkeskole. Imidlertid virker det slet ikke som det der foregår. Allerede fra dag 1, hvor det nye hold med borgmesteren ved roret gik igang, så lød det, at de ville lukke Fejø skole, og der skulle spares store millionbeløb på den lollandske folkeskole. Børnehaver skulle lukkes, og der skulles spares på specialbørn.Dagsordner har kørt i et lukket system ind til lidt efter sommerferien, hvor der skulle til at laves budget for næste år.

Det vil sige, at vi har været rundt og afhold møder med bestyrelser, forældregrupper og ledergrupper. Der har været dialog, men har den været med den ærlige og oprigtige tilgang. Det blev fornemmet, at der var noget i pipe-linen.

Når borgmesteren pålægger et udvalg en så voldsom besparelse, så bør vi have mere tid, og vi bør i den grad søge involverede løsninger med de berørte parter. Det er jer derude, der kender til dagligdagen, mulighederne og udfordringerne.

Vi skal have tillid til, at man lokalt kan finde lige nøjagtig de bedste løsninger.

Det kan man kun med en god forankret lokal ledelse, der selv kan råde og regere på sin skole. Jeg vælger at sige skole, for ordet matrikel eller afdeling lyder i min verden helt forkert for et sted, hvor vi placerer vores mest værdifulde fremtid - vores børn. Konservative har hele vejen stemt imod den skolestruktur vi har i dag. Vi vil have lokal forankret ledelse og lokal bestemmelse for, hvad der er bedst for den enkelte skole. Vi finder, at det er på den måde, at man opnår de bedste resultater. Vi behøver vel blot skæve til, hvad 25 % af vores borgere vælger - Privatskolen, hvor der netop er en stærk lokal ledelse.Da dette budget for føste gang kom på dagsordene og skulle vedtages må jeg bare sige, at konservative også her stemte imod. Vi skal turde have is i maven. Hvert år der der et flow på 20-30 stillinger igennem skolen. Dvs. at tingene kunne løse sig selv over tid. Herved ville man undgå den store utryghed, som man ruller ind over en skole, når man melder ud, at der skal fyres massivt.

Høringsfristen til dette voldsomme budget med store konsekvenser var kort. Og alligevel gjorde skolebestyrelser, MED-udvalg og andre sig i deres svar det klart for os politikere, at de var dybt bekymrede for den fremtid, der ville tegne sig, hvis man på en gang valgte at skære så livstruende ind i folkeskolens ressourcer, på de kræfter, der hver dag skal tilføre vores børn viden og sociale kompetencer. Jeg er enormt beæret over de veludførte høringssvar, som vi modtog. Jeg er dybt forundret over, at de blot ligger som et bilag til en sag. Det er netop i disse svar, at vi bør tage vores udgangspunkt for fremtiden. Her ligger jeres ord for, hvad I finder bekymrende og hvad I anbefaler. Det ville have været oplagt at lave temadage og inddrage de nødvendige intressenter - og starte en proces herfra, hvis man ikke turde have is i maven. Med et dybt bekymrende hjerte må jeg konstatere, at dem, som vi har valgt til opgaven alene vælger at se på tal, kalkulationer og bundlinje. Der er ingen menneskelige beregninger, ingen afledte konsekvens beregning, intet om, hvad vil det koste for vores fremtid med denne øvelse. Min tanke er - har vi virkelig råd til at tabe så meget på gulvet. Vi kan ikke helt få oplyst, hvor mange lærerstillinger det drejer sig om. Der florerer tal mellem 30-50 - Hvordan med vores pædagoger ? Man siger, at det er med baggrund i det faldende elevtal, at man reducerer. Her kan hverken Danmarks Lærerforening eller vi se, hvordan så store tal omberegnet til lærerstillinger er sammenlignligt med det faldende elevtal. Jeg vil spare jer for tal og den uigennemsigtighed, som der er på området. Blot konstatere, at hvis I ikke fatter en pind af det hele, så kan jeg godt forstå det. Jeg er også hægtet af. Om end jeg til daglig arbejder med organiseret økonomisk kriminalitet. Jeg kan faktisk næsten føle det som om, at det er nogle økonomiske skurke, jeg her er oppe imod. Blandt andet derfor er jeg ikke med på "spare-holdet". Der er ingen gennemsigtighed. De vilkår som vi i øjeblikket byder vores folkeskole i en tid, hvor en stor reform skal implementeres er mere end umenneskelige. Jeg forstår godt, at skoleleder Gertrud valgte at lægge en opsigelse på bordet. Jeg havde ej heller ønsket at lægge ryg til dette. Hvordan kan Venstre, DF og Socialdemokratiet lægge ryg til denne uhyggelige proces. Vi ser at tallene for fravær og stres på vores skoler stiger, hvilket går ud over helbredet på de berørte og indlæringen for vores børn.

En meget bekymrende udvikling. Jeg kan få helt ondt i maven, når jeg hører, hvad vores pædagoger og lærere skal nå at opleve inden at de må kapitulere og melde sig syg.

Vi vil givet vis opleve en flugt fra vores folkeskole, en flugt fra vores egn, hvilket giver endnu en tur i dødsspiralen med faldende tilslutning til vores folkeskole og et faldende bloktilskud.

Konservative går ind for mennesker først, så det er helt klart, at vi på ingen måde kan anerkende den fremstilling af budgetbesparelserne med henvisning til det faldende elevtal. Det hænger helt enkelt ikke sammen at spare mere end nødvendig, blot fordi der ikke er styr på tingenes sammenhæng. Lolland kommune vil med denne besparelse have skåret mere end 100 stillinger væk siden 2009. Hvis det er vejen frem, så er kommunens fremtid til at overskue. Om mindre end 10 år er kommunen lagt sammen med Guldborgsund, blot for at sikre et befolkningsunderlag i området, hvis denne politik fortsætter. Jeg håber på, at valget i 2017 retter op på tingene. I mine unge dage havde vi en talemåde, som hed "mod dumhed kæmper selv guderne forgæves" , er det dette vi er oppe imod her? Jeg havde gerne set, at vi i ro og mag havde fået implementeret en reform ( som jeg gerne vil sige, at jeg absolut ikke er tilhænger af, da jeg gerne havde set, at man lokalt kunne gøre, hvad der gav mest mening.. og ikke blev tvunget til noget ) Her efterlyser jeg at der bliver lavet tema-skoler og skoler med egen kultur.

Jeg så gerne, at forældrebestyrelser, MED-udvalg, elever og lærere sammen havde fundet gode løsninger for at optimere og sikre en solid fremtid for den enkelte skole. Man kan med andre ord sige, at det er skolerne, der skal betale for manglende orden i kommunes husholdningsbudget. Når jeg besøger en skole, så ser jeg ingen lærere gå rundt og pille næse og ikke vide, hvad de skal tage sig til. Hele dagen bliver nu skemalagt til mindste detalje. Det spontane, tiden til fordybelse i planlæggelse af undervisning - den er væk ! Konservative vil rigtig gerne lægge både ansvar og økonomi ud. Men vi vil også gerne, at vi fra centralt hånd tager de særlige vanskelige børn og opgaver på os. Så den kvalitet og faglighed, der skal til at løfte en barn med særlige udfordringer er i top.

For nogle år siden kørte lærerne en særlig kampange " Yes , jeg er lærer". Mon de stadigvæk har lyst til at gå med det badge! Marianne Jelved har udtalt, at når man er læreruddannet, så ved man, hvad der er bedst for vores folkeskole. Her må jeg blot konstatere, at det kunne tyde på, at vi har en borgmester, der enten har sovet eller haft tankerne et andet sted, da han skulle uddanne sig. Hjertet og engagementet for vores folkeskole - Er der simpelthen ikke.

Jeg vil slutte af med at citere hvilke fornemmelser, som HKK Kronprinsesse Mary har skrevet omkring det at være et lille barn og skulle starte i skole: ”En sommerdag. En skolegård. Nye sko. Sommerfugle i maven. En taske pakket med madpakke, penalhus, fryd og forventning. Det ringer ind til fremtiden". Konservative vil lægge sig i selen for at høre jer, så det må blive en bedre fremtid vi skal ringe ind til.

Linda Sommer

Konservative Lolland

Østervang 28

4930 Maribo