Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

FT Vinguide

Pureté de Silex

Duften kendetegnes ved en renhed, hvor man kun lige netop kan notere sig nogle forskellige duftindtryk, men hvor specielt de ikke frugtige noter skinner igennem.




16. juli 2013 kl. 05:58 Af Brian Guldbæk Gertsen

Annonce
FAKTA

Pureté de Silex
Frankrig, Clos de la Briderie
Drue: 60% Chenin Blanc, 25% Chardonnay, 15% Cabernet Franc
75 cl, 12,5% vol
Uden årgang
Forhandles hos www.vintjenesten.dk

Brian Guldbæk Gertsens bedømmelse
3 ud af 5 glas

Vinpanelets bedømmelse
2 ud af 5 glas
Panelet udgøres af ansatte ved Folketidende

Panelets bedømmelse er derfor baseret på amatør vindrikkeres vurdering ved en vinsmagning

 

Navnet "Champagne" må kun bæres af mousserende vine fra området Champagne i Frankrig.

Mousserende vine fra Frankrigs øvrige områder må "nøjes" med betegnelsen Crémant, efterfulgt af navnet på området.

Clos de la Brideries Crémant de Loire, er som navnet afslører produceret i Loire-dalen hvor Clos de la Briderie har hjemme.

Hoveddruen i denne Crémant, er den for dalen typiske Chenin Blanc drue, blandet med Chardonnay og Cabernet Franc, som nok er typisk for dalens vine, men som vi mest, ellers nærmest udelukkende, forbinder med røde vine.

Den er livlig boblende og bleg gul i glasset.
Duften kendetegnes ved en renhed, hvor man kun lige netop kan notere sig nogle forskellige duftindtryk, men hvor specielt de ikke frugtige noter skinner igennem.

Man fornemmer tydeligt en mineralsk vin med toner af toast og surdej, gær, ledsaget af lidt citrus, grønt æble og pære.

Noterne overføres i smagen, hvor der også anes lidt sødlig melon og syrligt mælkeprodukt, i den i øvrigt tørre, sprøde og flintagtige crémant.

Smagen er lang og vedholdende med en god portion frugtsyre, der giver vinen karakter og harmonerer de meget mineralske, flintagtige og let animalske toner i vinen.

Det er bestemt ikke en vin for alle, og bestemt ikke noget man bør give sig i kast med hvis man er til bløde, frugtige og let sødlige mousserende vine.

Det er en glimrende mad vin, de to års flaskemodning har bidraget til en kompleksitet, der vil gå rigtig fint til skaldyr, sushi, fjerkræ, eller noget af det, der normalt er lidt af en udfordring at sætte vin til, bl.a noget røget eller salt, eller meget krydret, f.eks thaimad.
 

Vinen tildeles 3 ud af 5 vinglas   

Denne vin er sponsoreret af Vintjenesten.dk og kan her købes for 105, kr. for en flaske.
www.vintjenesten.dk




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.