Ribas Del Cúa Privilegio Mencia 2004

Ribas Del Cúa, Mencía, Bierzo. Udover, at alle disse tre ord fremgår på vinens etiket, har de i øvrigt det til fælles, at jeg ikke mindes at havde stiftet bekendtskab med dem før.

Vindistriktet Bierzo i den nordvestlige Spanien har jeg hørt omtalt før, men til min viden aldrig smagt noget derfra. Distriktet var indtil for 15 år siden, relativt ukendt, men regnes nu for et af de områder i Spanien med størst kvalitet og potentiale, takket være nogle moderne producenter, der med moderne teknologi og de relativt mange gamle vinstokke i området, formår at få tradition og fornyelse til at gå hånd i hånd.

Menciá er hoveddruen i området, og er så lokal, at det mig bekendt kun er i dette område, at den dyrkes. Mencia regnes for meget lig den franske Cabernet Franc drue, som især er kendt for at tilføre vinen en frugtig syre og masser af tannin.

Egenskaber der kombineret med den lange klassiske spanske fadlagring, giver håb om en vin, der har båret frugt, eller rettere sagt, mistet frugt med årene, men som gerne skulle være blevet blødgjort og afrundet med lagringen, først på nye franske egefade og derefter på flaske.

Ribas del Cúa er den tredje ubekendte, en forholdsvis ny producent, der siden 1990 har produceret vin og hele tiden har øget kvaliteten, i takt med at andre i området har gjort det samme.

I glasset fremstår vinen dyb rubinrød, og bortset fra en meget lille snert af orange skær i kanten, er det først i duften vi får en ide om, at vi faktisk har med en vin at gøre, med druer tilbage fra høsten i 2004.

I den kraftige duft er det tydeligt, at den umiddelbare frugt er forsvundet og afløst af mere mineralske toner, blandet med grøn peber og lidt mørk kirsebær, som har overlevet den lange lagring.

Det er en vin som allerede da det første glas hældes op, afslører bundfald.
Det afslører samtidig det faktum, at vinen er ufiltreret og har ligget og modnet yderligere på flaske efter fadlagringen.

Selvom det bestemt er et tegn på en vis kvalitet, er der vel næppe nogen som synes om klumper i vinen, hvorfor jeg vil anbefale, at hælde den over på en beholder gennem et kaffefilter, eller andet mere ”fancy” vin-dekanteringsudstyr, såfremt dette forefindes i dit hjem.

Smagen afslører ikke overraskende, de fra duften kendte mineralske toner og grøn peber.
Mere overraskende er det dog, at både frugtsyren og garvesyren er så udtalt i forhold til vinens alder, og stadig giver indtryk af en vin, der kan ligge et halvt årti endnu uden problemer.

Umiddelbart fremstår vinen dog nu i perfekt balance mellem de mineralske toner og den frugt der stadig er tilbage. Fadet har uden tvivl rundet vinen af, og fjernet nogle skarpe kanter, mens det bestemt stadig er en udpræget mad vin, med en udtalt frugt- og især garvesyre, der bør ledsages af nogle kraftige retter, rødt kød, vildt og andet der komplementerer vinens kraft.

Flot, velstruktureret vin, der måske kunne bruge lidt mere fylde og længde på eftersmagen, og som på baggrund af sine mineralske toner, bestemt ikke henvender sig til alle, og især ikke det mindre erfarne publikum.
3 eller 4 glas?, køb selv og vurdér
 

Vinen tildeles 4 ud af 5 vinglas

Denne vin er sponsoreret af Sydhavs Druen og kan her købes for 109, kr. for en flaske.
www.facebook.com/SydhavsDruen