Annonce
Femern

Enigt tysk parlamentsudvalg: Femernforbindelse skal genforhandles

Transportminister Magnus Heunicke (S) med sin tyske kollega, Alexander Dobrindt. Foto: POLFOTO/AP

En kritisk rigsrevisionsrapport får budgetudvalget i det tyske parlament til at opfordre til en ny aftale om Femernforbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Et tysk parlamentsudvalg har efter at have set en kritisk rapport fra den tyske rigsrevision, Bundesrechnungshof, enstemmigt opfordret den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU) om at genforhandle aftalen om en Femern Bælt-forbindelse med den danske transportminister Magnus Heunicke (S).

Det er sket efter et møde fredag i det parlamentsudvalg, der har til opgave at efterse økonomiske beslutninger i den tyske Bundesdag.
Udvalget har det yderst Femern-kritiske socialdemokratiske parlamentsmedlem Bettina Hagedorn i spidsen.

Hun kalder den enstemmige besked til ministeren et vigtigt signal.
- At alle parter ser en genforhandling nødvendig på baggrund af artikel 22, artikel to, stykke to i statstraktaten, viser det ganske tydeligt: Stemningen i Berlin er i dag en anden og væsentligt mere kritisk end ved vedtagelsen af Femern Bælt-forbindelsen i 2009, siger hun i en pressemeddelelse.

Hagedorn lægger op til, at begge regeringer udfører et faktatjek af det økonomiske grundlag for forbindelsen og på den baggrund genforhandler deres aftale, som traktaten giver mulighed for, hvis der er væsentlige ændringer i projektets økonomi.

Skulle forudsætningerne for projektet eller for dele af projektet udvikle sig markant anderledes end antaget og anderledes end, hvad der er kendt på tidspunktet for indgåelsen af traktaten, drøfter de kontraherende stater situationen igen. Dette gælder blandt andet for væsentlige omkostningsstigninger i forbindelse med projektet?, hedder det i aftalen, som de to lande indgik i 2008.

- Den tyske regering har artikel 22, som gør genforhandling mulig trods den danske modstand. Bundesrechnungshof (Den tyske rigsrevision, red.) stiller derfor retteligt spørgsmålet under hvilke forudsætninger denne artikel gælder og om disse forudsætninger ikke for længst er opfyldt, fortsætter Bettina Hagedorn i pressemeddelelsen.

Det præcise indhold i den kritiske rapport fra den tyske rigsrevision er endnu ikke offentliggjort, men den kritiserer den fordyrelse af de tyske landanlæg, der blandt andet indebærer en ny, dobbeltsporet jernbane fra tunnelmundingen på Femern til Lübeck samt en ny bro på den tyske side af Femern.

Prisen er ifølge rigsrevisionen steget fra 6 mia. kr. til 16,4 mia. kr, som skal betales af den tyske stat til forskel fra selve kyst-til-kyst-forbindelsen, der skal betales hjem via et statsgaranteret lån i Danmark.

Beskeden fra parlamentsudvalget står i kontrast til Beskeden fra Transportminister Magnus Heunicke, der tidligere på ugen besøgte Tyskland og med egne ord fik positivt indtryk af engagementet fra tysk side.
- Både på regerings- og delstatsniveau var der entydig opbakning til Femern-forbindelsen, og det er jeg naturligvis glad for, sagde ministeren i den forbindelse til Sjællandske.

  • Transportminister Magnus Heunicke (S) med sin tyske kollega, Alexander Dobrindt. Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken