Femern A/S svarer på 12.600 tyske protester mod tunnel

Blot 42 indsigelser kom der under høringsrunden i Danmark. Men på den tyske side af Femern Bælt afleverede hele 12.600 borgere og organisationer i 2016 indsigelser mod planerne om en tunnel mellem de to lande.

Efter mange måneders arbejde med at gennemgå de tusinder af høringsbidrag kan Femern A/S onsdag overrække svar på protesterne til myndighederne i delstaten Slesvig-Holsten. I ringbind fylder de flere hyldemeter.

Det sker med en vis stolthed, lyder det fra konsortiets hovedkvarter i København. 25 tyske rådgiverfirmaer og 150 eksperter har været involveret.
- Det har været en stor mundfuld for os alle, siger projektdirektør Ajs Dam.
- Et projekt som dette omfatter teknik, miljø, sejlads, tunnelsikkerhed, jura. Vi har været ekstremt grundige og forsøgt at forudse alt det, en myndighed har brug for til at skrive en byggetilladelse, siger Ajs Dam.

Femern-forbindelsen bliver med 18 kilometer verdens længste sænketunnel og samtidig den hidtil længste tunnel med både vejtrafik og jernbane. Men projektet er allerede adskillige år forsinket.

Nu udestår først høringsmøder i Tyskland. Dernæst må parterne forvente en retssag af et par års varighed ved Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig.

Sagen ventes rejst af tyske miljøorganisationer, som har været meget aktive for at forhindre det grænseoverskridende trafikprojekt.

Alt tyder på, at byggeriet af tunnelen må skydes til 2020.
- Som det står nu, er vi fra dansk side færdige med arbejdet. Vi mener, vi har taget hånd om de forskellige ting, der kan ske i fremtiden, siger Ajs Dam.

Hvilket år kan forbindelsen indvies?

- I 2028, siger projektdirektøren uden tøven.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) besluttede man på et tidligt tidspunkt, at foreningen ikke ville søge at forhindre Femern-tunnelen, siger direktør Michael Leth Jess.

Miljøerfaringerne fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund blev langt bedre, end græsrødderne frygtede, konstaterer han.
- Vi har ikke kunnet finde noget, der havde miljøskadelige effekter. Vi synes, det har været uhyre grundigt med de miljøredegørelser, man har lavet. Vi har så valgt ikke at bruge kræfter på, at landevejstrafikken bliver øget, klimaeffekterne og så videre, siger Michael Leth Jess.