BILLEDSERIE: Transportministeren trak tirsdag i det orange arbejdstøj, da han lagde vejen forbi til første "spadestik" i Orehoved.
Transportminister Magnus Heunicke trak tirsdag eftermiddag i det orange arbejdstøj, da han på Gåbensevej i Orehoved tog første "spadestik" til de fremrykkede aktiviteter i tilknytning til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Nu starter arbejdet nemlig med at hæve 18 vejbærende broer på Lolland-Falster, hvilket politikerne har sat i gang, endnu inden selve anlægsloven til projektet er vedtaget.
På pladsen i Orehoved glædede transportministeren sig over, at projektet skaber arbejdspladser, og han lagde i den forbindelse også vægt på, at det samlede Danmark får et løft.
Udover lokale borgere og den tyske presse overværede Guldborgsunds borgmester, John Brædder (G), også spadestikket.
- Det er en vigtig dag for kommunen, og også en dag jeg som borgmester har set frem til med længsel, sagde borgmesteren, som i samme forbindelse roste Banedanmark for de fremrykkede aktiviteter.
Læs mere i onsdagens udgave af Folketidende.