Ifølge projektholderne bag racerbane ved Rødby bliver finansieringen ikke noget problem.
Det virker mere og mere realistisk, at Lolland kan se frem til to store anlæg i 2021 og 2022. Ni måneder efter, at Femern-forbindelsen står færdig, er der nemlig udsigt til, at Danmarksringen, landets største racerbane på fem kilometer, er klar til ræs på selv samme areal, hvor Femern-forbindelsens tunnelelementer skal bygges.
Sådan lyder beskeden fra en af projektholderne, erhvervsmanden Per Henrik Brask, der sammen med Preben Damm Christiansen, ejer af Roskilde Racing Center, Jesper Larsen, marketingchef i Renault Finance Nordic, og racerkøreren Jan Magnussen har sat projektet i søen.
Ifølge Per Henrik Brask er finansieringen på op mod 150 millioner kroner til etablering af bane, tribuner, bygninger med mere stort set på plads. I hvert fald de første to år, hvor han og hans partnere lægger ud. Dernæst har de fået gode tilkendegivelser fra en række medinvestorer.
Planen er at genbruge de betonfaciliteter, som tunnellen skal bygges i. Blandt andet ved at knuse betonen og bruge den som bundsikring i racerbanen.
Læs mere om udfordringerne omkring racerbanen i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed