Annonce
Bolig og livsstil

90'er-hitmager gemte melodigrandprix-nummer i skuffen

Sannie Carlson stiller op til det danske melodigrandprix med sangen "Boys On Girls", som hun selv beskriver som en lille, sexet popsang. Sangen har ligget i skuffen og ventet på den helt rigtige anledning, fortæller hun. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

90'er-sangerinden Sannie Carlson har holdt på en sang i flere år, som nu får debut i Dansk Melodi Grand Prix.

Der skal ikke meget mere end linjen "dee, dee, na, na, na" til, før man kan høre 90'er-hærgeren "Saturday Night" for sit indre øre.

Danske Sannie Carlson brød i 1994 igennem den internationale lydmur under navnet Whigfield, og nu er hitsangerinden klar til at gøre sin entré i en helt anden arena - nemlig på scenen til Dansk Melodi Grand Prix.

Og det er ikke hvilken som helst sang, den 47-årige sangerinde stiller op med, når hun 10. februar stiller sig på scenen i Gigantium i Aalborg med nummeret "Boys On Girls"

Hun havde nemlig "en lille, sexet popsang liggende i skuffen", som bare ventede på den rigtige anledning, fortæller hun.

- Jeg er blevet kontaktet de sidste par år om, hvorvidt jeg havde lyst til at deltage som sangskriver, men jeg har ikke haft tid før. Sidste år blev jeg kontaktet og spurgt, om jeg ville til København og være med til sangskrivningen. Men så sagde jeg, at jeg allerede havde sangen.

- Jeg skrev den for et par år siden. Og jeg syntes, at den var poppet nok til at være med i det danske melodigrandprix. Så jeg sendte den til dem, og så fik jeg svar inden for en halv time, siger Sannie Carlson og tilføjer:

- Så der må jo være noget i den sang.

Allerede inden for de første ti sekunder sker der ting og sager i sangen, kan hun afsløre.

- Jeg skrev den på fem timer - både tekst og melodi. Det var en af de dage, hvor der bare var magi. Så jeg er glad for, at jeg har holdt på den indtil melodigrandprixet, siger Sannie Carlson.

Hun kalder det for en regnbuesang, der handler om retten til at elske, den man vil.

- Det handler om basale menneskerettigheder, og det er åndssvagt, at man stadig skal snakke om det, siger Sannie Carlson, der er en stor forkæmper for lige rettigheder uanset seksualitet.

Med navneskiftet fra Whigfield til Sannie føler sangerinden, at hun er vendt tilbage til rødderne. Og melodigrandprixet har da også fulgt sangerinden, der til daglig bor i Milano i Italien, hele livet.

- Selv om jeg er i udlandet, skal jeg se melodigrandprixet. Det er noget, der har fulgt mig helt tilbage fra min barndom, hvor jeg sad og så det med mine bedsteforældre. Jeg vokser aldrig fra det, siger hun.

  • Pressemøde. Dansk Melodi Grand Prix 2018 præsenteres.
    Sannie Carlson stiller op til det danske melodigrandprix med sangen "Boys On Girls", som hun selv beskriver som en lille, sexet popsang. Sangen har ligget i skuffen og ventet på den helt rigtige anledning, fortæller hun. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd