Annonce
Bolig og livsstil

Björk: Dansk filminstruktør befamlede mig under optagelser

Björk og von Trier var rygende uvenner under filmoptagelser, fortæller von Trier. Han benægter sexchikane.

Den verdensberømte islandske sangerinde Björk skriver i et indlæg søndag på Facebook, at hun har været udsat for sexchikane fra en dansk filminstruktør.

Den nu 51-årige Björk beretter om sine oplevelser i filmens verden, efter at flere af Hollywoods store kvindelige stjerner de seneste uger er stået frem med påstande om at have været udsat for seksuelle overgreb fra den magtfulde filmproducent Harvey Weinstein.

- Jeg er inspireret af kvinder alle steder, som online står frem, til at fortælle om mine egne erfaringer med en dansk instruktør, skriver Björk.

Hun fortæller, at da hun trådte ind i skuespilfaget, stod det omgående "lysende klart" for hende, at seksuel chikane er normen og en fast bestanddel af branchen.

- Det gik op for mig, at det er en universel ting, at en instruktør kan berøre og chikanere sine skuespillerinder, som det passer ham, og at filmselskabet tillader det, skriver Björk.

Internationale medier som det tyske nyhedsbureau dpa og det amerikanske musikmagasin Rolling Stone omtaler hendes indlæg. Det samme gør Jyllands-Posten herhjemme.

Björk nævner ikke navnet på den angiveligt nærgående instruktør, bemærker Rolling Stone.

- Men i betragtning af, at hun kun havde hovedrollen i én film - "Dancer in the Dark" fra 2000 instrueret af den danske filmmager Lars von Trier - så er det tydeligt, hvem hun taler om, skriver mediet.

Lars von Trier afviser dog mandag formiddag beskyldningerne over for Jyllands-Posten.

- Det har ikke været tilfældet. Men at vi var rygende uvenner, det er et faktum.

- Til gengæld leverede hun en af de største skuespilpræstationer i mine film overhovedet, siger han.

Ritzau har forsøgt at få Lars von Trier i tale, men han afviser via sin pr-agent, Christel Hammer, at udtale sig mere i sagen for at undgå, at det ender i mudderkastning.

Over for Jyllands-Posten mener Triers filmproducent, Peter Aalbæk Jensen, heller ikke, at der er hold i Björks beskyldninger.

- Så vidt jeg husker, var vi ofrene. Den kvinde var stærkere end både Lars von Trier og mig og vores firma tilsammen, siger han.

- Jeg modtager derfor dette med åben mund og polypper.

Björk fortæller, at da hun afviste instruktøren, blev han sur og "straffede hende". Blandt andet ved at tale dårligt om hende til filmselskabets andre medarbejdere.

Men hun klarede sig igennem ved egen styrke, oplyser hun.

- Og fordi jeg ikke havde ambitioner i skuespilverdenen, gik jeg derfra og var ovenpå igen efter et års tid, skriver Björk.

Ritzau har forsøgt at få islændingen i tale via hendes pladeselskab, One Little Indian Records.

Her forlyder det imidlertid, at Björk ikke har lyst til at kommentere Facebook-opslaget yderligere.

For Harvey Weinstein har afsløringerne i amerikansk presse haft store personlige omkostninger.

Han er blevet fyret af bestyrelsen i sit og sin brors eget filmselskab og ekskluderet fra Oscar-akademiet.

Hans handlinger er desuden blevet fordømt af både forhenværende og nuværende amerikanske toppolitikere.

Blandt andre tidligere præsident Barack Obama og Demokraternes kandidat ved præsidentvalget i 2016, Hillary Clinton.

Annonce
Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket