Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Rebecca Emilie Sattrup ses her under optagelserne til "Skammerens datter II - slangens gave".
Rebecca Emilie Sattrup ses her under optagelserne til "Skammerens datter II - slangens gave".
Foto: Free/Fotograf: Julie Vrabelová

Gossip

Dansk stjerneskud balancerer teenageliv med kæmperolle

Rebecca Emilie Sattrup genoptager rollen som skammerdatteren Dina i "Skammerens datter II - slangens gave".




04. oktober 2017 kl. 09:00 Af /ritzau/

Annonce

Et tilfældigt blik mellem Rebecca Emilie Sattrup og en caster på jagt efter hovedpersonen til filmatiseringen af Lene Kaaberbøls fantasybøger om "Skammerens datter" forandrede den unge skolepiges liv på et splitsekund.

Den erfarne caster havde set over 5000 piger, men ingen af dem indkapslede skammerdatteren Dina, som Rebecca Emilie Sattrup og hendes grønne øjne gjorde det, den dag deres blikke mødte hinanden på en danseskole i København.

Da den første film udkom, var Rebecca Emilie Sattrup på tærsklen til teenagetiden, og under optagelserne til "Skammerens datter II - slangens gave" er stjerneskuddet nu blevet en ung pige på 15 år.

- Det er super fedt og rigtig sjovt at være tilbage, men jeg har nogle ekstremt tætte venner hjemme i Danmark, som jeg savner rigtigt meget nu. Især fordi jeg tit er den eneste unge på settet.

- Der er så mange ting, teenagere taler om og har brug for at tale om, som man måske ikke bare snakker med de voksne på settet om, siger hun fra optagelserne nær Tjekkiets hovedstad, Prag.

Hele holdet er meget opmærksomt på skuespillerinden, og det betyder enormt meget under de intense optagelser, fortæller Rebecca Emilie Sattrup, der holder et års pause inden gymnasiet for at indspille filmen.

- Det er fedt, men også hårdt at have lange dage. Jeg sov næsten ikke i 24 timer, da jeg havde været på natoptagelser. Det overrasker mig faktisk, at jeg har energien, men jeg tror, jeg finder den i, at jeg virkelig godt kan lide, hvad jeg laver, siger hun og fortsætter:

- Forleden lavede jeg en scene, hvor jeg skulle være meget ked af det, og det var lidt grænseoverskridende. Jeg prøver mig frem. Nogle gange virker det og andre gange ikke, men så får jeg noget feedback.

Om Rebecca Emilie Sattrup vil være fuldtidsskuespillerinde, tror hun umiddelbart ikke. Lige nu er fokus efter filmoptagelserne den kommende gymnasietid, men dukker det rigtige op, er den unge pige ikke afvisende.

- Jeg tager det som en stor gave, og jeg har virkelig lært meget. Jeg har jo ikke en uddannelse eller denne her forberedende platform, som mange af de andre skuespillere har. Jeg er ligesom bare blevet kastet ind i det, siger hun.

- Jeg spiller mest sammen med Dejan (Cukic, red.) og Jakob Oftebro, og vi har det altid virkelig sjovt sammen. Lige med dem kan man virkelig mærke, at det ikke kun er et job. De går virkelig ind i det og op i, at det hele ser godt ud. Ikke kun i skuespillet, men også hvordan jeg har det. Jeg bliver stadig ikke genkendt, og jeg er glad for, at jeg skal forholde mig til at være Rebecca og ikke Dina.

"Skammerens datter II - slangens gave" får premiere i 2018.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Partihoppere er velkomne 22. oktober 2017 kl. 23.10

AF: OLE KRARUP

SF i Lollands byråd tager… 22. oktober 2017 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Irma 22. oktober 2017 kl. 13.43

AF: LINDA SOMMER

Styrk Strykerne 19. oktober 2017 kl. 11.53

Annonce