Annonce
Bolig og livsstil

Grand Prix: Professionelle skræmt af amatører

Da Danmark sidste år var værter for det europæiske melodi grand prix, var det den tidligere X Factor-deltager Basim, der repræsenterede de rød-hvide farver, men han er langt fra den eneste Eurovision-stjerne, der har en fortid i et talentshow. Foto: Polfoto/JENS DRESLING

Rigtig mange af årets Eurovision-deltagere har en fortid i et talentprogram, og det kan være problematisk.

Da Danmark sidste år var værter for det europæiske melodi grand prix, var det den tidligere X Factor-deltager Basim, der repræsenterede de rød-hvide farver, men han er langt fra den eneste Eurovision-stjerne, der har en fortid i et talentshow.

Det bliver nemlig mere og mere populært for de europæiske deltagerlande at sende en sanger, der har været på skærmen i et talentprogram.

I dette års Eurovision Song Contest, der finder sted i Wien i Østrig, har hele 12 ud af de 27 finalister været med i talentshows som "Idol", "X Factor" og "The Voice".

- Det er en udvikling, der har taget til i styrke. I Danmark har melodi grand prix indtil videre ikke været overfyldt med talentvindere, der har måske været en enkelt eller to om året, men det er bare lettere at få dem til at være med i melodi grand prix end de store stjerner, siger DR's melodi grand prix-kommentator og ekspert, Ole Tøpholm og tilføjer:

- Vi forestiller os jo heller ikke, at kunstnere som Medina eller Christopher ville stille op i den danske konkurrence.

At det er en stigende tendens, kan dog være problematisk.

- Det er både godt og skidt. De synger jo fint, men det betyder, at det bliver en amatørkonkurrence, fordi der er færre og færre professionelle musikere, der vil være med, siger Ole Tøpholm og forklarer:

- Det kan skræmme de etablerede kunstnere fra at være med, fordi de ikke vil tabe til amatører, og det er en negativ spiral, siger han.

Mens vi i Danmark har et nationalt melodi grand prix og en afstemning, bliver det i andre europæiske lande besluttet, hvem der skal deltage, uden at befolkningen har medbestemmelse.

- I realiteten kunne DR jo også beslutte at sende vinderen af årets X Factor til Eurovision, det er jo det, der sker i mange andre lande. Men det vil jeg altså ikke anbefale. Jeg synes, at X Factor skal være for amatører, mens melodi grand prix er for de professionelle, siger Ole Tøpholm.

Det er heller ikke en udvikling DR's underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme ser for sig.

- I X Factor drejer det sig om at finde et nyt stort talent, hvor det i melodi grand prix handler om at finde den bedste sang. Derfor finder vi sangen først, det er den, der bliver valgt, og bagefter finder man så den sanger, der kan synge den bedst, forklarer Jan Lagermand Lundme.

Finalen i Eurovision bliver sendt lørdag aften klokken 21.00 på DR1.

  • Da Danmark sidste år var værter for det europæiske melodi grand prix, var det den tidligere X Factor-deltager Basim, der repræsenterede de rød-hvide farver, men han er langt fra den eneste Eurovision-stjerne, der har en fortid i et talentshow. Foto: Polfoto/JENS DRESLING
Annonce
Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan