Professionalisme og perfektionisme prægede Okkings karriere, husker Lasse Spang Olsen og Jens-Peter Bonde.
En ægte dansk filmstjerne. Der var ingen, som havde det samme høje niveau som Jens Okking.
Sådan beskriver instruktør Lasse Spang Olsen den folkekære skuespiller, der søndag sov stille ind som 78-årig.
Dødsfaldet kom som et chok for instruktøren, der nåede at indspille fire film sammen med Jens Okking.
- Som instruktør tager man det bedste, som man kunne få. Og der var ingen tvivl om, at Jens Okking var den bedste, siger Lasse Spang Olsen.
Han har kendt den autodidakte skuespiller, siden han selv var 15 år gammel. Men han fik først et professionelt samarbejde med Jens Okking, da han instruerede sørøverfilmen "Jolly Roger" fra 2001.
- Han var fuldstændig vidunderlig at arbejde sammen med. Der var aldrig noget bøvl. Jeg er måske farvet af, at han var mit barndomsidol, men han spillede altid godt og var simpelthen så professionel, forklarer Lasse Spang Olsen.
Jens Okking brillerede ifølge instruktøren ikke kun som skuespiller, men var også som person yderst vellidt og medmenneskelig. Han husker tilbage på, at Jens Okking altid stod op for hele filmholdet.
- Han kunne ikke drømme om at få særbehandling, men han skulle behandles ordentligt - men det skulle lysfolkene også. Hvis det ikke var sådan, så var han den første til at gå på barrikaderne for, at der skulle rettes op på tingene, fortæller Lasse Spang Olsen.
Professionalismen og den perfektionistiske tilgang tog Jens Okking også med sig, da han gjorde sin entré på den politiske scene.
Som erklæret EU-modstander blev han i 1999 valgt ind i EU-Parlamentet for Junibevægelsen med imponerende 40.000 personlige stemmer.
Hans partifælle og ven Jens-Peter Bonde husker ham for altid at ville være sat 100 procent ind i tingene inden enhver afstemning. En umulig opgave at løfte, lyder det fra Jens-Peter Bonde.
- Han følte, at det var et enormt problem, at han ikke kunne være lige så professionel i politik, som han var i sin skuespilkunst. Og det medvirkede til, at han blev deprimeret.
Jens Okking mistede sin kone i Annette Walther til kræft i 1988, og ifølge Jens-Peter Bonde blussede smerten over tabet op igen, mens han arbejdede i EU-Parlamentet.
Efter at have været indlagt på psykiatrisk hospital i Hillerød valgte Jens Okking ifølge Bonde af denne grund at stoppe som politiker for Junibevægelsen.
I dag husker Jens-Peter Bonde dog Jens Okking bedst for hans gode humør.
- Han var en bamse, der altid gav store kram. Han gav nogle bamsekram, som jeg aldrig glemmer, fortæller Jens-Peter Bonde.