Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Lone Scherfig skal lave amerikansk film i Danmark
Lone Scherfig skal lave amerikansk film i Danmark
Foto: /ritzau/Olufson Jonas

Gossip

Lone Scherfig skal lave amerikansk film i Danmark

Efter fire film i England skal Lone Scherfig optage en amerikansk film i Danmark.




14. november 2017 kl. 12:27 Af Af Eva-Maria Brandi/ritzau/

Annonce

Den danske instruktør Lone Scherfig har de seneste mange år arbejdet i England, mens hun har været bosat i Danmark, men nu vender hun også arbejdsmæssigt hjem til fædrelandet.

- Jeg har lavet fire film i træk i England, men nu skal jeg lave en amerikansk film herhjemme fra, fortæller hun til Ritzau.

Filmen har skuespillere fra mange forskellige lande med, men da kontrakterne endnu ikke er lukkede, må Lone Scherfig ikke fortælle, hvem der skal spille med.

Filmen, der hedder "Secrets from the Russian Tea Room", foregår i et internationalt miljø i New York, men en del af den bliver altså optaget i Danmark.

- Vi har fundet nogle steder, der med lidt god vilje ligner New York, forklarer instruktøren, der har både danske og internationale penge i projektet.

Hun har arbejdet på manuskriptet til filmen et par år, og hun mener, der kan drages nogle paralleller til et af hendes tidligere værker.

- Den minder på en måde lidt om "Italiensk for begyndere", men det er så i en lidt større skala. Det er en større verden, den foregår i, med større sorger og større kærlighedshistorier. Men det er tilbage til lidt af det gamle, siger hun.

Efter at have filmet blandt andet "An Education" og "Their Finest Hour" i udlandet, mener Lone Scherfig, at hun har masser i bagagen, der kan komme hendes nye film til gode.

- Jeg er vant til at arbejde på en større skala nu, så på den måde skræmmer det mig ikke længere. Og så er jeg vant til at arbejde på engelsk, hvilket også er vigtigt, siger hun.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: ULLA MUNKSGAARD

Tillykke Guldborgsund 22. november 2017 kl. 14.24

AF: OLE HØYEM

Flere vindmøller 22. november 2017 kl. 12.59

AF: PER HØYEM

Liste P Din Stemme. 21. november 2017 kl. 23.36

AF: LINDA SOMMER

Børnerettighedsdagen fejres 20. november 2017 kl. 14.29

Annonce