Annonce
Bolig og livsstil

Mary: Rettigheder til kvinder giver holdbar udvikling

Holdbar udvikling kan ikke opnås, hvis halvdelen af menneskeheden nægtes sine fulde menneskerettigheder og muligheder, siger kronprinsesse Mary i tale i Europarådet i Strasbourg. Foto: Reuters/Vincent Kessler

Europarådet har en førerposition i verden, siger Mary i tale i Strasbourg i anledning af dansk formandskab.

Lighed mellem kønnene er en grundlæggede menneskeret. Og det er afgørende for en fredelig, velstående og holdbar verden.

Det er budskabet fra kronprinsesse Mary, da hun tirsdag taler til Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg.

- Holdbar udvikling kan ikke opnås, hvis halvdelen af menneskeheden nægtes sine fulde menneskerettigheder og muligheder, siger Mary.

Samtidig siger hun, at alt for mange LGBTI-personer verden rundt er ofre for had, vold og dårlig behandling.

- Det kan og må vi ikke acceptere, siger den danske kronprinsesse.

Hun er inviteret til at tale i Strasbourg i anledning af det danske formandskab for Europarådets ministerkomité.

Mary siger, at Europarådet sætter standarder, som resten af verden kan følge. Europarådet overvåger demokrati og menneskerettigheder i sine 47 medlemslande.

Det er også i spidsen for kampen mod sexisme og hadefuld tale, siger Mary.

- Før MeToo-bevægelsen gik verden rundt sidste år, havde Europarådets ministerkomité allerede lavet et udkast til anbefalinger til at bekæmpe sexisme, siger hun.

Kronprinsessen siger, at lighed mellem kønnene er forbundet med højere uddannelsesniveau, bedre sundhed og stærkere økonomisk vækst.

- Med andre ord: At stræbe efter større lighed mellem kønnene er ikke bare den rigtige ting at gøre. Det er også den smarte ting at gøre, siger hun.

Alt for mange tager ifølge Mary i dag deres menneskerettigheder som en given ting. Det har hun også gjort selv.

- Men vi må aldrig tage dem for givet eller forvente, at de altid vil være givet, siger hun.

Selv om hele verden har tilsluttet sig FN's erklæring om menneskerettigheder, så er det ikke altid nok til at forhindre overtrædelser.

- Der kan ofte være et stort gab mellem hensigter og ord på papir og virkeligheden for dem, hvis menneskerettigheder er truet, siger kronprinsessen.

Efter hendes tale synger Danmarks Radios pigekor klædt i sort for den parlamentariske forsamling.

De synger blandt andet "I Danmark er jeg født" og "Kringsatt av fiender".

I Europarådets gæstebog skriver Mary, at det er en ære at besøge Europarådet, og at hun håber, at dets arbejde for alles menneskerettigheder vil "fortsætte med at vokse i styrke".

- Det har været en meget spændende og lærerig dag, siger Mary til pressen efter besøget.

  • Crown Princess Mary of Denmark addresses the Parliamentary Assembly of the Council of Europe in Strasbourg, Kronprinsesse Mary
    Holdbar udvikling kan ikke opnås, hvis halvdelen af menneskeheden nægtes sine fulde menneskerettigheder og muligheder, siger kronprinsesse Mary i tale i Europarådet i Strasbourg. Foto: Reuters/Vincent Kessler
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan