Annonce
Bolig og livsstil

Per Flys nye spændingsfilm får ikke pulsen op hos anmeldere

Her ses Per Fly (til venstre) på den røde løber til gallapremieren til "Dobbeltspil" med skuespillerne Belcim Bilgin (i midten) og Theo James. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan/arkiv

Per Fly kommer ikke i mål med "Dobbeltspil", der skildrer FN's svindelramte Irak-program, mener anmeldere.

Den danske instruktør Per Flys nye internationale spændingsfilm om afgrundsdyb korruption i FN er ikke voldsomt spændende.

Sådan lyder dommen fra Politikens filmanmelder Kim Skotte, der nøjes med at give "Dobbeltspil" tre ud af seks hjerter.

Det er Per Flys internationale debut som instruktør, og filmen har en stjernebesætning med blandt andre Ben Kingsley, Jacqueline Bisset og Theo James.

Den fortæller om et humanitært FN-program, "Olie for mad" fra 1996, der havde til hensigt at hjælpe Iraks nødlidende befolkning. Men i stedet blev det malket af såvel virksomheder som kriminelle og Saddam Hussein-regimet selv.

Den danske FN-ansatte Michael Soussan valgte at blive whistleblower ved at afsløre korruptionen, som rakte langt op i FN-systemet.

Politikens Kim Skotte ser den helt grundlæggende udfordring for Per Fly, at han har valgt at fortælle historien som en klassisk international thriller.

- Fly er på udebane og har med garanti set det som en spændende udfordring, konstaterer han.

Kim Skotte mener, at Per Fly med hjælp fra den professionelle manuskriptmand Daniel Pyne har gjort, hvad han kunne for at tilegne sig den nødvendige genrebevidsthed og fortællekynisme.

- Men højspænding er det ikke, konkluderer Kim Skotte.

Noget mere begejstret er Kristeligt Dagblads anmelder, der kvitterer med fire ud af seks stjerner.

Karen Dyssel kalder således dobbeltspil for "en ret vellykket thriller".

Ben Kingsley spiller den ansvarlige FN-chef Benon Sevan, som i filmen har skiftet navn til Pasha. Han er filmens mest fængslende figur, mener Karen Dyssel.

- For hvor meget tror han egentlig selv på sine egne rænker? Er korruption et nødvendigt onde? Hvornår gik han fra at være realist til skurk?

Og at Per Fly hverken konkluderer eller moraliserer, giver "Dobbeltspil" et særkende fra andre amerikanske thrillers, mener hun.

Også Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch giver filmen fire ud af seks stjerner. Han mener, at den er "relativt vellykket".

- "Dobbeltspil" fortæller ikke bare en spændende historie om almen grådighed, men har som en væsentlig pointe også, at sandheden ikke altid er sort eller hvid, ligesom filmen også bliver et spørgsmål om personlig integritet, skriver han.

"Dobbeltspil" rammer de danske biografer torsdag 18. januar.

  • Gallapremiere på ''Dobbeltspil''
    Her ses Per Fly (til venstre) på den røde løber til gallapremieren til "Dobbeltspil" med skuespillerne Belcim Bilgin (i midten) og Theo James. Foto: Scanpix/Tariq Mikkel Khan/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd