Annonce
Bolig og livsstil

Sofie og Michael før Vild med dans-finale: Vi kan kun vinde

Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen er klar til Vild med dans-finalen. Foto: /ritzau/Flindt Mogens

Uanset hvordan stemmerne og karaktererne fordeler sig på fredag, mener parret, det ikke kan tabe konkurrencen.

Der er dyst på dansegulvet i Forum Horsens fredag aften, når finalen i årets "Vild med dans" står mellem skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke og partner Michael Olesen og skuespillerinden Iben Hjejle og den forsvarende professionelle Vild med dans-vinder, Morten Kjeldgaard.

I år er det ti år siden, at Michael Olesen debuterede i "Vild med dans", men efter et årti i programmet er det i år første gang, at den 35-årige professionelle danser står i en finale.

- Jeg glæder mig sindssygt meget. Bare det at nå til denne finale er sindssygt stort for mig.

- Det er en lille drøm, der går i opfyldelse, og det er prikken over i'et, som jeg synes, jeg har manglet i min Vild med dans-karriere, siger Michael Olesen.

Uanset hvem der danser sig til sejren, føler Michael Olesen allerede, at han har fulgt sig selv og sin partner, Sofie Lassen-Kahlke, til tops.

- Selvfølgelig vil man sindssygt gerne vinde, men bare det at være i finalen er helt vildt fedt, siger han og uddyber:

- Det føles, som om vi kun kan vinde. Enten vinder vi en andenplads, eller også vinder vi en førsteplads. Selvfølgelig vil vi kæmpe med næb og kløer og gøre vores bedste, og hvis folk så synes, vi har gjort os fortjent til at vinde, så er det jo fantastisk, lyder det fra den professionelle danser.

Sofie Lassen-Kahlke debuterede på dansegulvet den 8. september i år, og efter adskillige ugers ømme fødder og dansetræning, der har budt på alt fra argentinsk tango til wienervals, er den 38-årige skuespillerinde overvældet over finalepladsen.

- Hver eneste uge har jeg skullet kunne en ny dans, og så tit har jeg tænkt, "det der lærer jeg aldrig". Og alligevel står man der om fredagen og fyrer den af. Hvis bare man øver sig og sætter sig et mål, så kan man jo godt, lyder det fra Sofie Lassen-Kahlke.

Parret skal fremføre tre danse til finaleshowet, deriblandt en freestyle, og Michael Olesen ser frem til at slutte af med et brag.

- Vi fortjener at stå i den her finale. Vi har været tro mod os selv og det, vi gerne ville, nemlig at sprede en masse danseglæde, lyder det fra Vild med dans-veteranen.

Finalen i årets "Vild med dans" kan ses fredag aften på TV2 fra klokken 20.00.

  • Vild med Dans semifinale
    Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen er klar til Vild med dans-finalen. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster