5.500 unge får nej til at gå på erhvervsuddannelse

Karakterkrav i forbindelse med optagelse på erhvervsuddannelserne er resultatet af reformen af erhvervsuddannelserne, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Ifølge Undervisningsministeriets egne beregninger betyder det, at cirka 5.500 af de unge, der normalt søger ind på erhvervsuddannelserne, ikke vil kunne starte på de uddannelser efter sommerferien. Det skriver Avisen.dk.

Enten fordi de ikke har karakteren to i dansk og matematik, eller ikke er erklæret egnede.
Det møder kraftig kritik fra flere sider, at så mange ikke kan komme ind.

- Den reform er udtryk for en kynisme og markedsgørelse af uddannelsessystemet, siger Peter Koudahl. Han er docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik og ekspert i frafald og fastholdelse på Erhvervsuddannelserne til Avisen.dk.

Peter Koudahl peger på, at en trediedel af de elever, der i dag gør en erhvervsuddannelse færdig, ikke har en karakter på to i dansk og matematik.

- De risikerer nu at blive forment adgang. Jeg tror ikke, at politikerne kender konsekvenserne af den reform. Man er i gang med et stort eksperiment. Jeg tror, det vil vise sig, at reformen er så uigennemtænkt, at den vil bliver fulgt af et hav af bekendtgørelser, der skal lappe på den, siger han til Avisen.dk.

Sidste forår vedtog et bredt flertal i Folketinget, at samtidig med, at der blev strammet op på kravene på erhvervsuddannelserne, skulle der indføres en ny uddannelse til svage unge. Den hedder Den Kombinerede Ungdomsuddannelse og er normeret itl 2.500 unge.

Erhvervsskolerne har i mange år været gearet til at tage sig af de svage unge. Formand For Danske Erhversskoler Lars Kunov er bekymret for, hvad der nu skal blive af den gruppe.
- Vi har haft unge, der måtte tage uddannelse tre og fire gange, men det er lykkedes dem at komme igennem. Jeg kan ikke se, at der bliver plads til det på erhversskolerne efter reformen, siger han til Avisen.dk.

Erhvervsskoleleverne er store modstandere af karaktergennemsnittet.
Mie Hovmark er formand for Erhversskoleelevernes Elevorganisation, og hun mener ikke at den kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) vil hjælpe de 5.500 der står tilbage.
- Det kan ikke nytte, at man lader så mange falde ud. Det passer simpelthen ikke i det danske system at lade så mange falde i gennem på den måde, siger hun til Avisen.dk.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser, at resten kommer til at falde i gennem.
- Man kritiserer, at man laver et tilbud kun for 2.500 unge, og ikke noget til resten. Men sådan er det ikke. De eksisterende tilbud og de nye tiltag, vi har sat i gang, er jo svaret til hovedparten af dem, der ikke kan komme direkte ind på erhvervsuddannelserne, siger hun til Avisen.dk.

Undervisningsministeren mener, de 5.500 vil blive samlet op af andre tilbud. Hun peger på den nye erhvervsrettede 10.klasse-linje og de eksisterende tilbud som produktionsskoler, enkeltfag og VUC.

Som noget nyt bliver der turbo-sommerkurser, der skal give unge det faglige løft, de mangler for at forbedre deres snit eller klare erhvervsskolernes adgangsprøve.

- Vi gør de unge en bjørnetjeneste, hvis vi ikke giver dem faglige kompetencer med, inden de starter på ungdomsuddannelserne. Jeg tror ikke på, at man motiverer til at tage uddannelse gennem det ene frafald efter det andet, siger hun til Avisen.dk.