Annonce
Indland

Billige autostole dumper på stribe i sikkerhedstest

Når de yngste passagerer i bilen skal spændes fast, er det ifølge en ny test en god idé at punge lidt ekstra ud, hvis sikkerheden skal være i orden. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv

En ny test for FDM viser, at mange billige autostole giver for ringe sikkerhed og for mange giftstoffer.

Når de yngste passagerer i bilen skal spændes fast, er det ifølge en ny test en god idé at punge lidt ekstra ud, hvis sikkerheden skal være i orden.

Ifølge bilejernes organisation, FDM, der har testet en række autostole i samarbejde med flere europæiske bilklubber, er der ikke meget godt at sige om de lavpris-autostole, som er blevet undersøgt.

Sikkerheden er nemlig alt for ringe, og mængden af skadelige stoffer er alt for stor. Derfor er der kun én stol, der består testen.

Af de i alt 11 autostole, der alle koster omkring 500 kroner, dumper mere end halvdelen i sikkerhed, mens fire lige akkurat består. Kun én stol klarer sig samlet overbevisende.

I forhold til såkaldt sidekollision er beskyttelsen næsten helt fraværende. Det skyldes, at flere af autostolene er konstrueret til at kunne følge barnet i flere år. Undervejs tilpasses stolen barnet ved eksempelvis at afmontere rygbeskyttelsen, men det advarer FDM kraftigt imod.

- Vi har gennem de senere år set, hvordan kvaliteten af autostole generelt er blevet bedre. Det er bestemt ikke tilfældet her. Tværtimod illustrerer testen, at ideen med at lave en autostol, der løbende tilpasses barnet, så det til sidst kun sidder på en selepude, er en dårlig løsning, vi på ingen måde kan anbefale, siger bilteknisk redaktør for FDM, Søren W. Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Et andet parameter, som autostolene falder igennem på, er på indholdet af skadelige stoffer.

Her dumper otte af stolene, mens de resterende tre får anmærkninger for let forhøjet indhold af uønsket kemi som ftalater, farvestoffer og flammehæmmere.

- Siden vi i 2011 begyndte at teste for skadelige stoffer i de dele af autostolen, som barnet er i kontakt med, er det lykkedes de fleste producenter stort set at fjerne stofferne fra stolene, hvor de ikke har noget at gøre. Derfor er det også både bekymrende og skuffende at se, hvor dårligt autostolene i segmentet her klarer sig, siger Søren W. Rasmussen.

Lavprisstolene sælges oftest i netbutikker og enkelte supermarkedskæder.

  • Når de yngste passagerer i bilen skal spændes fast, er det ifølge en ny test en god idé at punge lidt ekstra ud, hvis sikkerheden skal være i orden. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken