Når der skyder nye uddannelser frem, kunne det tit gøres med tilpasning af eksisterende, mener Dansk Industri.
Udbuddet af videregående uddannelser er uoverskuelige både for erhvervslivet og for de studerende selv. Ofte kunne nye uddannelsestilbud ske ved en mere simpel tilretning af eksisterende uddannelser.
Sådan lyder det fra Dansk Industri som reaktion på en opgørelse i Politiken. Den viser, at de unge i år har 843 muligheder at vælge imellem.
Ifølge eksperter er der en række uddannelser, der enten nærmest er identiske eller også overlapper hinanden unødvendigt meget.
- Ofte ville det være muligt at udvikle de eksisterende tilbud med et tilvalg eller linjefag undervejs, der præger uddannelsen i en specifik retning, siger chefkonsulent i DI Sarah Gade Hansen.
Og hun peger samtidig på, at det også ville være administrativt billigere end at oprette en helt ny uddannelse.
- Det er godt med nye uddannelser, der tilpasser sig udviklingen. Men hver gang, der dukker en ny teknologi op, behøver det jo ikke at føre til oprettelsen af en helt ny uddannelse, siger hun.
Med 843 uddannelser plus diverse kandidatuddannelser, som de unge efterfølgende også kan vælge imellem, er det ifølge DI svært efterhånden for både de unge og erhvervslivet at sætte sig ind i, hvad en række uddannelser reelt står for.
Når tilbuddene blomstrer så livligt, ser Sarah Gade Hansen flere årsager.
- Det er forståeligt at der er ildsjæle, der gerne vil oprette nye uddannelser. Men samtidig kæmper uddannelsesinstitutionerne jo også med hinanden om at tiltrække flest elever, fordi det er der penge i for dem som følge af taxametersystemet.
- I kampen for at tiltrække de unge er der desuden et element af modebølge, hvor ord som design og bæredygtighed eksempelvis figurerer ofte i disse år, siger hun.
De knap 94.000 unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, får torsdag besked om, om og hvor de er kommet ind.