Den danske forsvar har ikke længere kapacitet til at opdage eventuelle fremmede magters ubådstogter i Danmark.
Danmark aner ikke, hvad der foregår under overfladen i de danske farvande.
Det er beskeden fra flere eksperter i kølvandet på historien om et muligt russisk ubådsvisit i den svenske skærgård, skriver Berlingske.
For med nedlæggelsen af koldkrigsforsvaret efter Den Kolde Krig, råder Danmark ikke længere over udstyr, der vil kunne opdage fremmede undervandsfartøjer, der krænker dansk territorialfarvand.
- Det er realiteten. Vi har mistet kontrollen over, hvad der foregår under havoverfladen. På vanddybder under 10 meter har vi kun én mand med en kikkert, som han kan stikke under overfladen og kigge i, siger pensioneret flotilleadmiral Niels C. Borck til avisen.
Søværnet råder i dag over fem store skibe med moderne sonar, nemlig tre fregatter og to støtteskibe. Men ingen af dem er i stand til at operere på lavt vand og er sjældent hjemme.
Det danske ubådsvæsen blev nedlagt for 10 år siden, og det var i realiteten det eneste effektive middel til at opdage en anden ubåd i Danmark, mener de eksperter, som Berlingske har talt med.
Men mindre kan også gøre det.
For eksempel kan de Seahawk-helikoptere, som et flertal i Folketinget i 2012 vedtog at bestille, udstyres med en såkaldt dyppesonar. Noget som man fravalgte, da de blev bestilt.
- Vil man have antiubådskapacitet i de indre danske farvande nu, skal man nok se på luftbårne kapaciteter som Seahawk, siger chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang.
I nyere tid har søværnet kun haft en enkelt ubådseftersøgning i de indre danske farvande, som offentligheden har fået kendskab til. Det var i december 1984, da man gennemførte en jagt på en formodet miniubåd i Isefjorden og dele Kattegat. Jagten endte dog uden resultat.