Der er brug for en debat om, hvorvidt de negative virkninger ved mammografi overgår de positive, mener forsker
"Det var falsk alarm. Du har ikke brystkræft".
Det burde være en positiv besked til de kvinder, som har været igennem en mammografi, som i første omgang viste tegn på, at noget kunne være galt.
Men selvom kvinderne efter opfølgende undersøgelser bliver erklæret raske, er de så påvirkede af den første besked, at de flere år efter den falske alarm stadig viser tegn på stress og depression. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
- Vores nye undersøgelse viser, at det har en negativ effekt at få en potentiel brystkræftdiagnose, siger ph.d. Bruno Heleno fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.
- Hidtil har vi troet, at kvinder, der kun skulle igennem fysiske undersøgelser eller en uddybende mammografi, ville have det psykisk bedre, end kvinder der skulle igennem biopsi eller operation.
- Nu viser det sig, at der ikke er forskel på, hvorvidt du skal igennem en fysisk undersøgelse eller et operativt indgreb. Det er beskeden om, at du måske har kræft, som påvirker dig og gør dig stresset og bekymret.
Han tilføjer, at studiet har udelukket andre faktorer som sociale og økonomiske forhold, der ellers kan spille en rolle i kvindernes psykiske tilstand.
Undersøgelsen har igennem fire år fulgt 1300 kvinder, der alle har været igennem en mammografi, der krævede opfølgende undersøgelser. Kvinderne har besvaret fem spørgeskemaer, der blandt andet har spurgt ind til deres psykiske tilstand.
Resultaterne viste, at kvinderne var dybt påvirkede af den falske alarm selv flere år efter, at mistanken om brystkræft var afkræftet.
- Vi bør gøre alt for at nedbringe antallet af falske alarmer ved mammografi. Samtidig skal vi være bedre til at oplyse danske kvinder om, at der kan være psykiske konsekvenser forbundet med mammografi, og at mange får falsk alarm, siger forskningslektor og ph.d. John Brodersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet.
- For hver kvinde, der dør af brystkræft, er der 200 kvinder, der får falsk alarm. Vi kan overveje, om vi skal tage en debat om, hvorvidt de negative virkninger ved mammografi overgår de positive, og om det er på tide at revurdere mammografiscreeningsprogrammet.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Annals Family Medicine. Bag studiet står Bruno Heleno, Volkert Siersma og John Brodersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet.