Annonce
Indland

Falsk alarm om brystkræft gør kvinder stressede i flere år

Der er brug for en debat om, hvorvidt de negative virkninger ved mammografi overgår de positive, mener forsker

"Det var falsk alarm. Du har ikke brystkræft".

Det burde være en positiv besked til de kvinder, som har været igennem en mammografi, som i første omgang viste tegn på, at noget kunne være galt.

Men selvom kvinderne efter opfølgende undersøgelser bliver erklæret raske, er de så påvirkede af den første besked, at de flere år efter den falske alarm stadig viser tegn på stress og depression. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

- Vores nye undersøgelse viser, at det har en negativ effekt at få en potentiel brystkræftdiagnose, siger ph.d. Bruno Heleno fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

- Hidtil har vi troet, at kvinder, der kun skulle igennem fysiske undersøgelser eller en uddybende mammografi, ville have det psykisk bedre, end kvinder der skulle igennem biopsi eller operation.

- Nu viser det sig, at der ikke er forskel på, hvorvidt du skal igennem en fysisk undersøgelse eller et operativt indgreb. Det er beskeden om, at du måske har kræft, som påvirker dig og gør dig stresset og bekymret.

Han tilføjer, at studiet har udelukket andre faktorer som sociale og økonomiske forhold, der ellers kan spille en rolle i kvindernes psykiske tilstand.

Undersøgelsen har igennem fire år fulgt 1300 kvinder, der alle har været igennem en mammografi, der krævede opfølgende undersøgelser. Kvinderne har besvaret fem spørgeskemaer, der blandt andet har spurgt ind til deres psykiske tilstand.

Resultaterne viste, at kvinderne var dybt påvirkede af den falske alarm selv flere år efter, at mistanken om brystkræft var afkræftet.

- Vi bør gøre alt for at nedbringe antallet af falske alarmer ved mammografi. Samtidig skal vi være bedre til at oplyse danske kvinder om, at der kan være psykiske konsekvenser forbundet med mammografi, og at mange får falsk alarm, siger forskningslektor og ph.d. John Brodersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet.

- For hver kvinde, der dør af brystkræft, er der 200 kvinder, der får falsk alarm. Vi kan overveje, om vi skal tage en debat om, hvorvidt de negative virkninger ved mammografi overgår de positive, og om det er på tide at revurdere mammografiscreeningsprogrammet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Annals Family Medicine. Bag studiet står Bruno Heleno, Volkert Siersma og John Brodersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet.

Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland