Næsten ti procent af de optagne på læreruddannelserne havde et gennemsnit på gymnasiet på over ti.
Antallet af personer, der har søgt ind på lærerstudiet, er seks procent højere end sidste år. Samtidig har næsten ti procent af de 2372 nye lærerstuderende et gennemsnit på over ti fra gymnasiet, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som sidste år, skriver Politiken.
Dermed tyder noget på, at den negative spiral for læreruddannelsen efter mange år er brudt. Det skyldes ifølge flere eksperter reformen af læreruddannelsen i 2013, hvor grænsen for at komme ind blev sat til et gennemsnit på syv i modsætning til frit optag.
- Det kan have en selvforstærkende effekt, at man nu skal have syv, og de svageste elever fra gymnasiet ikke optages, siger Jens Rasmussen, professor ved Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, til Politiken.
- Derimod tiltrækker uddannelsen flere af de rigtig stærke elever. Uddannelsen har haft et ry for at være en taberuddannelse for dem, der ikke kan så meget. Nu tror jeg, at der er kommet et vendepunkt, som måske viser sig at være en mere varig udvikling, siger han.
Ikke alle er dog tilfredse med udviklingen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er imod at stille krav om et bestemt gennemsnit.
Han siger til Berlingske, at det ikke nødvendigvis er bedre at få optaget studerende med et højt gennemsnit.
- Jeg tror ikke, at det er afgørende, om man har et snit på syv eller ti. Jeg tror også, at dem, der går på læreruddannelsen i dag, er rigtig gode. Dem, der kommer ud i dag, er velkvalificerede og brænder virkelig for det, siger han til avisen.