Annonce
Indland

Flertal i Det Etiske Råd vil gøre anonym nyredonation mulig

Sidste år døde 20 danskere, mens de stod på venteliste til at få doneret en nyre. Flertal i Det Etiske Råd anbefaler i ny udtalelse at muliggøre anonym donation af nyrer. Foto: Free/Colourbox/arkiv

14 medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, at man gør det muligt at donere sin nyre anonymt. Tre er imod.

Det skal være muligt for myndige og beslutningshabile personer at donere en nyre anonymt. Det anbefaler et stort flertal i Det Etiske Råd i en ny udtalelse.

14 medlemmer er således for anonym organdonation, mens tre er imod. Rådet fremhæver, at forudsætningen for anonym organdonation blandt andet er, at donoren er informeret om sundhedsrisiko ved operationen.

Anonym donation af nyrer fra levende personer er ikke forbudt i dag, men af forskellige grunde praktiseres det ikke.

I april var 374 danskere aktive på venteliste til at få en nyre, viser tal fra Scandiatransplant. 20 personer døde på ventelisten til en nyre sidste år.

Nyreforeningen er glade for rådets nye anbefaling, fortæller landsformand Jan Rishave.

- Det er noget, som vi har arbejdet på gennem flere år. Det betyder alt andet lige, at vi kan få flere nyrer til de mennesker, der har behov for det.

- Der er nogle mennesker som af godt hjerte gerne vil give en nyre væk, og det skal de da have lov til, siger han.

Det Etiske Råd fremhæver flere forudsætninger for, at det anbefaler anonym nyredonation. Personen skal være informeret om risici, testes for habilitet og gennemføre en helbredstest.

Desuden skal den anonyme donor til enhver tid kunne trække sit samtykke om at donere tilbage. Donationen må heller ikke kunne blive kommerciel, men donoren må gerne modtage kompensation.

Det er tidligere sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der i 2016 bad Det Etiske Råd om at tage stilling til spørgsmålet om anonym nyreorganisation.

Det Etiske Råd er samtidig kommet med en opdateret anbefaling af, om der bør indføres formodet samtykke til donation. Det betyder, at man automatisk betragtes som donor og aktivt skal melde sig fra.

Her anbefaler et flertal i rådet - ligesom i tidligere anbefalinger - at der fremover fortsat skal gives samtykke til donation, før man kan donere.

  • hospitalsseng
    Sidste år døde 20 danskere, mens de stod på venteliste til at få doneret en nyre. Flertal i Det Etiske Råd anbefaler i ny udtalelse at muliggøre anonym donation af nyrer. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op