Flygtninge puster nyt liv i mindre byer

Både økonomisk og socialt kan det være en gevinst for kommunerne at huse asylansøgere.

Mens Udlændingestyrelsen kæmper for at skaffe indkvartering til et rekordstort antal flygtninge, viser erfaringen, at de nye gæster kan være et plus for livet i de mindre byer.

- Det har været en utrolig positiv oplevelse, hvor vi kan se, at asylansøgerne glider ind i det bornholmske samfund, siger Winni Grosbøll (S), borgmester på Bornholm.

- Børnene er begyndt i vores skoler og børnehaver, og det er sket uden nogen problemer.

Foreløbig har kommunen modtaget 150 asylansøgere fra hovedsagelig Syrien og Eritrea, og i løbet af den kommende uge ventes yderligere 150. Alle bor i et tidligere plejecenter i Rønne.

Udgifterne til asylansøgerne betales af staten, og dermed er de ingen udgift for kommunen. Tværtimod skaber de nye arbejdspladser, for eksempel har kommunen foreløbig ansat fem lærere til at undervise i modtageklasserne.

- Børnetallet falder på Bornholm, og vi har de seneste år været nødt til afskedige lærere og pædagoger. Det er dejligt, at vi nu kan tilbyde nye job, siger Winni Grosbøll.

Hun vurderer, at flygtningene vil generere cirka 30 nye job og give øen en meromsætning på 30 millioner kroner.

- Men det handler også om, at der kommer et andet udsyn, hvor det pludselig bliver meget konkret, hvad der foregå i verden, og hvorfor nogle mennesker må flygte, siger Winni Grosbøll.

Langeland Kommune har ud over lokale asylcentre ansvaret for driften af et asylcenter i Rødby på Lolland og i Middelfart.

- Vi kan slet ikke undvære arbejdspladserne. Vi ligger i et område med stor ledighed, så for os er de 70 arbejdspladser, som centrene giver alene her på Langeland, mange, siger borgmester Bjarne Nielsen (V).