Annonce
Indland

Forældre til skolens mindste børn kræver flere voksne i SFO'er

Der er brug for flere hænder i skolefritidsordningen, lyder kravet fra Bupl. Kravet bakkes op af forældreforeningen Skole og Forældre. Foto: Free/Colourbox.dk

Bupl vil have bundgrænse for pædagoger i pasningsordning efter skoletid. Forældreforening er enig i behovet.

Ni ud af ti forældre efterlyser en bundgrænse for, hvor få pædagoger der må være i skolefritidsordningen, SFO'erne.

Det viser en undersøgelse, som pædagogernes fagforbund, Bupl, har fået lavet blandt 1669 forældre.

87 procent af de adspurgte forældre erklærer sig helt eller delvist enige i kravet fra Bupl om en minimumsnormering i SFO'erne.

- Det giver jo ingen mening, at der er klasseloft og minimumstimetal i skolen, men slet ingen grænser og regler i SFO'en, siger Bupl-formand Elisa Bergmann i en pressemeddelelse.

- Der er intet værn mod besparelser, og det oplever forældrene jo også, når de afleverer og henter deres børn. Der er rigtig langt mellem pædagogerne, siger Elisa Bergmann.

Det er forældre til børn i indskolingen - altså til og med 2. klasse - der på vegne af fagforbundet er blevet spurgt af analyseinstituttet Epinion.

Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, er enig med pædagogerne i, at der er behov for flere voksne i SFO'erne.

- Det, vi oplever er, at det mange steder er ren og skær opbevaring, siger hun til Ritzau.

- Der er ikke mulighed for at sætte gang i aktiviteter, og så er der bare tale om pasning og ikke et pædagogisk tilbud, siger Mette With Hagensen.

Hun vil ikke gå så langt som til at kræve minimumsnormering, men målet om flere pædagoger vil hun gerne skrive under på.

Ifølge Mette With Hagensen har søgningen til SFO'er de senere år oplevet et dyk.

Det skyldes ifølge forældreformanden, at bemandingen er blevet tyndere og tyndere - uden at priserne vel at mærke er fulgt med ned.

- Der er færre, der går i SFO, og det skyldes, at der ikke længere er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, siger Mette With Hagensen.

På Christiansborg er der politisk lydhørhed fra SF over for kravet om mere personale:

- SFO'erne skal være et sted, hvor det er sjovt og spændende at være efter skole, og det sætter naturligvis et krav til, at der også er et minimum af voksne til stede, siger SF's børneordfører, Jacob Mark, i en skriftlig kommentar.

Bupl har tidligere krævet minimumsnormeringer for antallet af pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

  • pædagog
    Der er brug for flere hænder i skolefritidsordningen, lyder kravet fra Bupl. Kravet bakkes op af forældreforeningen Skole og Forældre. Foto: Free/Colourbox.dk
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille af ren begejstring, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen