Annonce
Indland

Forlag tør ikke udgive bog med én vittighed om muslimer

Foto: Free

Bogforlag har besluttet ikke at udgive en bog af Franz Füchsel, da bogen indeholder én enkelt vittighedstegning om muslimer.

Bogforlaget Mellemgaard har besluttet ikke at udgive en erindringsbog, skrevet af den 89-årige legendariske vittighedstegner Franz Füchsel, der især er kendt for sine humoristiske tegninger i ugebladet Hjemmet gennem 25 år.

Begrundelsen er, at bogen indeholder én enkelt vittighedstegning og en morsomhed om muslimer.

- Det er for farligt, siger forlagschef Kaj Sørensen fra forlaget Mellemgaard til Radio24syv.

Tegningen var en del af den 89-årige satiretegners Franz Füchsels erindringer, som Mellemgaard og Füchsel havde arbejdet sammen om at få udgivet i over et halvt år. Füchsel har arbejdet i over 50 år som satiretegner på blandt andet Hjemmet og Ekstra Bladet, og han var også med til at tegne en af de 12 Muhammed-tegninger, som Jyllands-Posten bragte i 2005.

Men i sommeren 2015, kort før Franz Füchsels erindringer skulle udkomme, blev projektet droppet, selv om der var lavet forside og grafik til bogen.

Forklaringen var, at bogen indeholdt én tegning, ikke af profeten Muhammed, men af en muslim og en dansker, der i en dialog fremsætter en vittighed om muslimer.

- Jeg havde fra begyndelsen sagt til redaktøren på bogen og Franz Füchsel, at der ikke skulle være noget med Muhammed-tegninger i bogen. Da jeg så udkastet til bogen, var der en tegning, der gjorde grin med muslimer. Vi ville ikke udgive Franz Füchsels bog for at genoplive debatten om Muhammedtegningerne. Det kunne måske fremstå sådan,siger forlagschef Kaj Sørensen til Radio24syv.

Han medgiver, at der ikke var tale om en Muhammed-tegning, men forlagschef Kaj Sørensen siger, at selv uden en egentlig Muhammed-tegning, så ville bogen efterlade det indtryk, at Franz Füchsel havde handlet korrekt ved i 2005 at levere en sådan tegning til Jyllands-Posten.

- Franz har aldrig undskyldt det på nogen måde - han mener jo det, han gjorde, siger Kaj Sørensen, der ikke mener, at der er et problem med ytringsfriheden i Danmark. Han siger dog også, at beslutningen skyldtes frygt:

- Det var en betændt situation. Der havde været et terrorangreb på Charlie Hebdo nogle måneder forinden. Vi skulle ikke begynde at få omtaler om, at her er en Muhammed-tegner, der får udgivet en bog på forlaget Mellemgaard. Det er for farligt, det turde vi ikke. Franz Füchsel har PET-beskyttelse - vi har ingen beskyttelse, siger forlagschef Kaj Sørensen til Radio24syv.

Forlagschef Kaj Sørensen siger, at han i dag end ikke kan huske den konkrete tegning, der betød, at bogen blev stoppet. Han siger, at den ikke var decideret grov, men at det var en dialog mellem en etnisk dansker og en muslim, hvor muslimer blev latterliggjort.

Vittighedstegner Franz Füchsel forstår ikke, at Kaj Sørensen og forlaget Mellemgaard trak sig sent i arbejdet med bogen.

- I en periode var jeg ofte inde på forlaget, og de modtog mig med glæde. De var glade for bogen, og der var på intet tidspunkt lagt nogen grænser for, hvad jeg måtte skrive og ikke skrive, siger han til Radio24syv.

- Jeg har slidt i næsten et år med den bog, og jeg har på forlagets opfordringer fundet tegninger frem, tegnet forsiden og tilrettelagt alt. Forlaget har været med hele vejen, og jeg kan ikke forstå, at de pludselig kryber i et musehul, siger Franz Füchsel.

89-årige Franz Füchsel udelukker ikke, at hans erindringsbog kan udkomme på et andet forlag på et senere tidspunkt.

  • Foto: Free
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket