Annonce
Indland

Grønlandsk tsunami giver unik viden til fremtidige katastrofer

Tsunamien i Grønland giver vigtig viden omkring tsunamier udløst af jordskred. Det siger dr. Hermann Fritz fra Georgi Tech, der har besigtiget områder i Grønland, hvor tsunamien ramte. Foto: Free/Dr. Herman Fritz/georgia Tech

Tsunami i Karratfjorden i Grønland udløst af jordskred er enestående for en af de fremmeste forskere.

Dr. Hermann Fritz fra det amerikanske universitet Georgia hastede til Grønland, efter at et enormt jordskred udløste en tsunami i Karrat-fjorden i slutningen af juni.

Han har brugt et liv på at forske i den type tsunamier, og katastrofen giver værdifuld viden om fænomenet, som Hermann Fritz venter kan blive mere udbredt fremover.

- Jordskreddet skete midt i fjorden, hvilket er ganske unikt. Det giver os vigtige data, når det kommer til at vide, hvordan en tsunami spreder sig i en fjord, siger Hermann Fritz.

Han og flere andre forskere besigtigede de ramte områder i begyndelsen af juli i helikopter. Efter flere landinger i området, visuelle observationer og feltstudier estimerer han, at tsunamien var på mindst 90 meters højde.

- Men alle målingerne, vi har, er fem-seks kilometer fra, hvor skreddet ramte vandet. Så højden har været endnu større tættere på arnestedet, siger Hermann Fritz.

Tsunamier udløst af jordskred er mindre kendte end dem, der er udløst af jordskælv under havets overflade.

Men det er vigtigt at få bedre modeller, hvilket dataene fra Grønland kan hjælpe til, og blive klogere på dem, da de kan være mindst ligeså dødelige.

- Jordskred giver en tsunamifare på steder, der ellers ikke er kendt for det. Fjorde er de mest udsatte, men jordskred kan ske mange steder, ikke mindst hvor vulkaner kan kollapse ned i vand.

- Det kostede 15.000 mennesker livet i Unzen i Japan i 1792. Og vi har haft mange andre episoder siden, siger Hermann Fritz.

Han nævner Aysen-fjorden i Chile i 2007 og et skred i Norge i 1934, hvor en tsunami kostede 40 mennesker livet. Jordskred truer også med at udløse tsunamier i flere andre norske fjorde.

Det er dog ikke kun fjorde, der er ramt. En stor sø ved byen Luzern i Schweiz har medført tsunamier, når store klippeskred er faldet ned i den.

Hermann Fritz venter, at problemet bliver større.

- Klimaforandringer fjerner permafrosten mange steder og ikke mindst i bjerge.

- Det vil øge risikoen for jordskred. Og dertilhørende tsunamier, siger Hermann Fritz.

  • Grønland Tsunami Jordskred
    Tsunamien i Grønland giver vigtig viden omkring tsunamier udløst af jordskred. Det siger dr. Hermann Fritz fra Georgi Tech, der har besigtiget områder i Grønland, hvor tsunamien ramte. Foto: Free/Dr. Herman Fritz/georgia Tech
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken