Annonce
Indland

Historikere kalder finale i DR-drama ensidigt venstredrejet

Søndag sendte DR finaleafsnittet af "Historien om Danmark". Det får hård kritik med på vejen af en række historikere. Her ses filmholdet under optagelserne til serien. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv

Sidste afsnit af DR's "Historien om Danmark" får kritik af flere historikere for ensidig historiefremstilling.

"Uforståeligt", "dybt uansvarligt" og "katastrofalt".

Det er nogle af de ord, som en bred skare af historikere knytter til finaleafsnittet af DR's store public service-satsning "Historien om Danmark", der blev sendt søndag aften.

De mener, at afsnittet er ensidigt venstreorienteret.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Jens Fabricius Møller, som er lektor i historie på Københavns Universitet, har været faglig konsulent på serien.

Han understreger, at DR er gået til opgaven med åbne øjne efter omfattende kritik af dramaserien "1864".

Derfor vidste DR's dramaafdeling, hvad den gik ind til. Især, mener Jens Fabricius Møller, med et afsnit, der dækker så følelsesmættede begivenheder som Besættelsen og den kolde krig.

- Alligevel laver man en ensidig fremstilling af historien. Det er uforståeligt, og det er klart, at de, der kæmper mod beskæringer af Danmarks Radio, nu er blevet et argument fattigere, siger han.

Blandt kritikerne er også Niels Wium Olesen, lektor i historie på Aarhus Universitet. På de sociale medier skriver han om det sidste afsnit:

- Jeg synes, det er fagligt problematisk med den bias og dybt uansvarligt.

Sofie Bak er lektor i historie på Københavns Universitet og skriver:

- Der må siges at være et betydeligt element af harakiri i foretagendet.

På Berlinske har historikeren Bent Blüdnikow tidligere været blandt tilhængerne af serien. Han giver dog kun det sidste afsnit en enkelt stjerne i sin anmeldelse.

Han påpeger, at der ikke er en eneste borgerlig politiker eller modstandsmand med. Det er ifølge ham i stedet ren socialdemokratisk skønmaleri og renvaskning af kommunister.

- Unge mennesker misinformeres. Det er politisk propaganda i år 2017. Borgerlige politikere med en historisk bevidsthed og kampmod burde protestere.

Han vurderer, at det "katastrofale" sidste afsnit vil få alvorlige konsekvenser for DR.

Kritikken gør indtryk på Ane Saalbach, der er redaktør for "Historien om Danmark". Hun understreger over for Kristeligt Dagblad, at ideologi ikke har været styrende for serien på nogen måde.

- Vi har serien igennem gjort os umage med at lægge frem, hvad der skete, og ikke i selve programmerne gå ind i debatten om eksempelvis samarbejdspolitikken under Besættelsen. Det er kun godt, at debatten kommer nu.

- Og det er også forståeligt, at den er ekstra følelsesladet, fordi vi har at gøre med vores samtid. Når det er sagt, er det klart, at vi vil tage kritikken til os, siger hun til avisen.

  • Optagelser af
    Søndag sendte DR finaleafsnittet af "Historien om Danmark". Det får hård kritik med på vejen af en række historikere. Her ses filmholdet under optagelserne til serien. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget