Annonce
Indland

Kontanthjælpsloftet rammer med 1300 kroner om måneden

Foto: POSSELT LÆRKE/POLFOTO

Kontanthjælpsmodtagere ramt af kontanthjælpsloftet kommer i gennemsnit til at miste 1.300 kroner om måneden.

1.300 kroner om måneden.

Så meget kommer hver enkelt kontanthjælpsmodtager i gennemsnit til at miste som konsekvens af det nye kontanthjælpsloft, der træder i kraft 1. oktober. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet til Avisen.dk. I alt 33.000 mennesker får en lavere ydelse som konsekvens af de nye regler.

Formand for Børnerådet, Per Larsen, mener, at de enkelte familier godt kan mærke konsekvenserne af at have 1.300 kroner mindre at gøre godt med om måneden.

- Hvis man har behov for 1.300 kroner for at få det mest nødvendige, men ikke har dem, så er det slemt. Det kan udelukke børn fra at gå med til børnefødselsdage - eller endnu værre, at de ikke kan holde deres egen fødselsdag. De kan ikke deltage i udflugter, fritidsarrangementer eller gå til en sport, siger Per Larsen.

De 1.300 kroner om måneden - eller 15.600 om året - dækker dog over nogle meget store udsving alt efter hvordan ens familiesituation er.

Eksempelvis har en enlig mor på kontanthjælp med ét barn i dag et såkaldt rådighedsbeløb på 9.700 kroner om måneden. Med det nye loft vil hun have 7.400 kroner til familien hver måned. Altså en nedgang på 2.300 kroner. Tager man en enlig mor på kontanthjælp med fire børn, må hun fremover klare sig for 4.300 kroner mindre om måneden.

I den anden ende af skalaen vil en enlig uden børn slet ikke blive skåret i sit månedlige rådighedsbeløb.

Beskæftigelsesministeriet kan ikke oplyse hvor mange af de 33.000 kontanthjælpsmodtagere, som henholdsvis kommer til at miste hvor meget.

Flere organisationer er stærkt bekymrede for kontanthjælpsloftets økonomiske konsekvenser for de enkelte familier, når der pludselig bliver skåret 1.300 kroner eller mere af det månedlige budget.

- Vi har en frygt for, at regningen havner hos børnene. Når familier skal prioritere i en i forvejen anstrengt økonomi, er det næsten uundgåeligt, at man også er nødt til at skære i nogle af de ting, som børnene har behov for. Børnene risikerer at komme til at lide nogle afsavn, som gør at de trives dårligt, siger formand for Børnerådet, Per Larsen.

Mødrehjælpen er også bekymret for de økonomiske konsekvenser.

- Vi møder jo mange, der mister langt mere end 1.300 kroner. Omkring 3.000 kroner. Uanset beløbets størrelse, vil det for nogle betyde, at de ikke længere har råd til at betale deres husleje. At familien måske er tvunget til at flytte langt væk fra der, hvor børnene har deres hverdag. De skal ikke bare flytte til en mindre lejlighed, men også langt væk fra skolen og kammeraterne, siger Mads Roke, direktør i Mødrehjælpen.

  • Foto: POSSELT LÆRKE/POLFOTO
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem