Man skal blot have mindst én times lønnet ansættelse i løbet af en måned, hvor man ikke samtidig har modtaget offentlige ydelser, for at havne i kategorien "beskæftiget".
Mere end hver femte, som er faldet ud af dagpengesystemet, er kommet i job igen. Sådan lyder det officielle tal, som politikere og meningsdannere bruger til at bestemme situationens alvor.
Men myndighedernes egne tal bidrager til et skønmaleri af situationen for over 8000 af de 41.000 personer, som har opbrugt retten til dagpenge fra januar 2013 til maj 2014.
Det mener A-Kassernes Samvirke ifølge Avisen.dk.
Det kræver nemlig kun én times lønnet beskæftigelse, før man bliver registreret som om, man er i job.
- Det betyder jo, at der er en ukendt andel, som kun har deltidsjob eller måske bare har haft en weekendvagt som afløser. Det ved vi ikke en dyt om. Problemet er, at det i dele af den offentlige debat bliver opfattet, som om de nu er på den grønne gren, siger Verner Sand Kirk, direktør for A-Kassernes Samvirke, til Avisen.dk.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bekræfter, at man blot skal have mindst én times lønnet ansættelse i løbet af en måned, hvor man ikke samtidig har modtaget offentlige ydelser, for at havne i kategorien "beskæftiget".
Styrelsen gør dog opmærksom på, at ydelser trumfer løn i statistikken. Det vil sige, at personer i job ikke vil blive registreret, som om de er i job, hvis de for eksempel har modtaget arbejdsmarkedsydelse bare en enkelt dag i løbet af måneden.
Gruppeformand hos De Radikale, Camilla Hersom, ser gerne, at tallene bliver bedre udpenslet, så det bliver mere tydeligt, hvad der bliver af folk.
- Det er jo fuldstændig afgørende for debatten, at der er klarhed omkring, hvad vi diskuterer. Vi har behov for at være meget præcise omkring, hvordan det går med de mennesker, som mister deres dagpengeret, siger hun til Avisen.dk.
-
To mænd arbejder ved samme bord i et kontor.
