Annonce
Indland

Mere end hver tredje unge voksen får stadig penge af mor og far

Foto: Lærke Posselt, arkivfoto

Mange unge i 20erne ringer stadig til mor og far, når økonomien brænder på.

Selv om de for længst er flyttet hjemmefra, har afsluttet en uddannelse og måske endda fået et barn, ringer mange unge 20erne stadig til mor og far, når økonomien brænder på. Og de hjælper gerne, forældrene.

Med iPhonen i hånden sender de gamle gladeligt et firecifret beløb af sted til indboforsikring, tandlæge og depositum.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Berlingske, hvor 550 repræsentativt udvalgte unge mellem 18 og 35 år er blevet spurgt til deres omgang med penge.

Her svarer 40 procent, at de modtager penge af deres forældre til at betale løbende udgifter. Det indebærer blandt andet tilskud til mobilregning, tandlægebesøg og studiebøger.

Hvis man skal tro folkemunde i dag, er unge i 20'erne generelt curlingopdragede i sådan en grad, at de er overfølsomme, stressede og ude af stand til at håndtere modgang. Og forældrene er bagmændene. Først på sommeren rasede nogle forældre da også over forholdene på Roskilde Festival, der blev for meget for deres voksne børn.

Skønt de voksne unge stadig får penge af mor og far, mener Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea og som længe har undersøgt unges pengemønstre, dog ikke, at der er belæg for at kalde nutidens voksne i 20erne for "forkælede".

- Der kan altid findes eksempler på forældre, der fjerner hvert et snefnug for deres børn. Men det er langtfra normalen, siger Ann Lehmann Erichsen til Berlingske.

Ja. Voksne børn får penge af deres forældre. Beløbene er endda højere og omfanget bredere, men samfundet er også anderledes i dag end tidligere, fastslår hun.
- I 80erne og 90erne snakkede vi om, at vand, gas, varme og post var nødvendighedsgoder. Nu hører smartphones, computere og tilhørende abonnementer under samme kategori. De fleste får, hvad der er nødvendigt, og de apparater har en tilbøjelighed til at blive dyrere og dyrere, siger hun til Berlingske.

Det er også værd at have in mente, at forældre har flere penge mellem hænderne, end de havde tidligere, mener Ann Lehmann Erichsen. Den gennemsnitlige disponible indkomst er nemlig steget med 20 pct. siden årtusindskiftet.

- Det er ikke nyt, at mor og far vil hjælpe deres barn i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Nu kan mere lade sig gøre. Men som tallene viser, modtager de unge voksne færre og færre penge, jo ældre de bliver. Det er ikke overraskende, at navlestrengen er tykkest i begyndelsen, men de unge bliver altså selvforsørgende. Det tager bare længere tid end tidligere, siger hun.

  • Foto: Lærke Posselt, arkivfoto
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland