Hvis byerne skal beskyttes mod oversvømmelser, må staten og kommuner dele regningen, mener borgmester.
Hvis havnebyerne skal sikres mod de oversvømmelser, som hyppige skybrud og høje havniveauer i fremtiden forventes at forårsage, kan det ikke nytte at bede boligejerne om at betale.
Det siger teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell (EL), efter at en ny rapport fra Miljøministeriet lørdag har givet et overblik over de konsekvenser, klimaændringerne kan få herhjemme ved næste århundredskifte.
- Kan man pålægge en, der tilfældigvis bor ved Amagerstrand, at vedkommende skal betale for, at metroen ikke skal oversvømmes? Vi har en finansieringsudfordring, siger teknik- og miljøborgmesteren.
70-80 centimeter vil havene omkring Danmark været steget med frem mod 2100, konkluderer rapporten. Og det vil føre til flere oversvømmelser.
I København vil vandstanden være 1,7 meter over det normale flere gange om året. Hidtil er det kun sket hvert 500. år.
I dag er det boligejerne selv, der har ansvaret for at sikre sig mod oversvømmelser i de fleste kyst- og fjordområder. Men det nytter ikke at bede almindelige borgere om selv at betale, når der skal bygges kostbare dæmninger for at dæmme op for vandmasserne, mener Morten Kabell.
Som sikring mod fremtidens vejr har København planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormfloder. Det vil koste op mod 2,5 milliarder kroner.
- Samlet set taler vi kystsikring i København for mange, mange penge. Kommuner og staten må koordinere og sørge for finansieringen, siger han og efterlyser en klar plan fra regeringen for, hvordan Danmarks kyster i fremtiden skal sikres, og hvem der skal stå for betalingen.
- Der bliver nødt til at være en tæt sammenhæng mellem indsatsen i kommunerne. Regeringen må sørge for at lave en national klimatilpasningsplan, så man ved, hvad der skal ske, siger han.