Milliardbombe under danskernes vandafgift for retten

En skjult skatteskrue trækker 36 milliarder kroner op af vandforbrugernes lommer.

Det er penge, som politikerne næppe havde tænkt sig, at Skat skulle kradse ind. Men de ender alligevel i statskassen som konsekvens af effektiviseringen af vandsektoren, der gjorde vandselskaberne til offentligt ejede selskaber.

Sådan lyder kritikken fra vandsektoren, som har stævnet staten i en kæmpe skattesag, der netop er startet ved Østre Landsret.

Sagen berører private forbrugere og virksomheder i hele landet. I Silkeborg skønnes en gennemsnitshusstand eksempelvis at skulle betale 420 kroner tilbage hvert eneste år de næste 50 år.

Bestyrelsesformand Leif Bæk (V) fra Silkeborg Vand kalder sagen træls.

- For mine forbrugere betyder det en regning på omkring 450 millioner kroner. Det er tåbeligt. Forbrugerne får jo ikke noget for de mange millioner, som ryger direkte i den store statskasse. Vandet bliver ikke bedre, og vi som vandselskab bliver ikke mere effektive af det, siger Leif Bæk.

Det er vandsektorens hovedorganisationer enige i.

- Det er noget lovsjusk, fordi skattelovgivningen om vandselskaber ikke blev tilpasset, som det var meningen hos forligspartierne bag vandsektorloven, siger direktør Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva).

I et politisk ønske om at effektivisere vandsektoren besluttede Folketinget i 2009, at kommunernes vandselskaber, der står for drikkevand og spildevand, skulle ændres til selvstændige aktieselskaber.

Det skulle sikre vandtætte skotter mellem driften af selskaberne og kontrollen med dem.

Derfor blev vandværkernes værdier prissat. Skat valgte selv en model, som ifølge vandselskaberne passer til profitdrevne virksomheder, men som er uegnet til vandselskaber, der ifølge loven ikke må tjene penge.

Sagen kører ved landsretten til 17. november, og så skal der ske domsafsigelse inden for otte uger.