Myndighederne godkender ti gange så mange sager om udlevering af patientjournaler som for seks år siden.
På seks år er antallet af sager, hvor myndighederne godkender, at oplysninger fra patientjournaler videregives til forskere uden patientsamtykke, mere end tidoblet.
Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som behandler sagerne.
Det skriver Berlingske.
Udviklingen møder hård kritik fra læger og eksperter i sundhedsetik.
- Kombinationen, af at flere og flere forskere får adgang til meget personfølsomme oplysninger i personidentificerbar form uden nogen form for samtykke fra patienten, er stærkt bekymrende.
Det siger Thomas Plough, professor på Aalborg Universitet, som blandt andet forsker i it-etik og medicinsk etik.
Ifølge ham indeholder journalerne mange følsomme oplysninger, som er givet til en læge i forventning om fortrolighed.
Journalerne bruges til at tegne et billede af en persons helbred, herunder både diagnoser og medicinering. Journalerne indeholder også oplysninger om en patients personlige forhold, herunder familieforhold og kriser.
Samtidig med udviklingen i antallet forskersager uden patientsamtykke rettes der kritik mod planerne om at etablere et Nationalt Patientindeks. Det skal give sundhedspersoner adgang til oplysninger om patientens aftaler i sundhedsvæsenet.
Det vil skade fortroligheden mellem læge og patient, mener kritikere. Ifølge formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen, understreger det behovet for en samtykkemodel.
- En samtykkemodel er især vigtig, fordi vi bevæger os i en retning, hvor journaler samles i en og samme database. Derved kommer journaldatabasen til at fungere som et enormt sundhedsregister med adgang til hele journalens indhold, siger han til Berlingske.