Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Med et nyt signalsystem skal Danmark have et moderne IT-baseret signalsystem. I stedet for lyssignaler langs sporene, som lokoføreren skal holde øje med, vil der i stedet være direkte kommunikation mellem et tog og en trafikstyringscentral, og signalerne flyttes dermed ind i toget. Men det 20 milliarder kroner dyre projekt er ramt af forsinkelser.
Med et nyt signalsystem skal Danmark have et moderne IT-baseret signalsystem. I stedet for lyssignaler langs sporene, som lokoføreren skal holde øje med, vil der i stedet være direkte kommunikation mellem et tog og en trafikstyringscentral, og signalerne flyttes dermed ind i toget. Men det 20 milliarder kroner dyre projekt er ramt af forsinkelser.
Foto: /ritzau/Perjesi Nicolai/arkiv

Indland

Ny forsinkelse truer milliarddyrt togprojekt

Banedanmarks arbejde med at skifte de gamle lyssignaler langs jernbanen ud skrider ikke frem som planlagt.




15. november 2017 kl. 05:00 Af /ritzau/

Annonce

Først skulle projektet have været afsluttet i 2021. Siden blev det udskudt til 2023. Og nu tyder meget på, at arbejdet med at udskifte de gamle togsignaler kan blive yderligere forsinket.

Dommen ventes at falde onsdag, hvor Folketingets transportordførere er kaldt til møde i Transportministeriet.

Her vil de blive præsenteret for en rapport fra Deloitte, som har haft til opgave at kulegrave det 19,4 milliarder kroner dyre projekt.

Som det nu er beskrevet i flere medier, holder Banedanmarks hovedpine på et værksted i østjyske Langå.

Her kniber det med at udstyre det første IC3-tog med den computer, som gør, at toget kan tale sammen med de nye togsignaler.

Planen er, at det nye system skal installeres i 700 tog, og IC3-toget er det første.

Men toget har holdt stille siden februar 2016. Forventningen var, at installationen skulle tage knap et halvt år, men foreløbig kommer toget til at forblive i den østjyske garage i hvert fald et halvt år mere.

Først når testtoget har kørt 10.000 fejlfri kilometer, kan leverandøren gå i gang med ombygningen af de øvrige IC3-togsæt.

Banedanmark ønsker ikke at kommentere på Signalprogrammet før mødet.

Men i en mail til Ritzau skriver Banedanmark, at problemerne med Signalprogrammet især skyldes leverandøren Alstoms arbejde med at ombygge togene.

Ritzau erfarer, at Banedanmark langt fra er tilfreds med sin franske underleverandør, der beskrives som værende "ikke dygtig nok" og ude af stand til at samarbejde tilfredsstillende med DSB om ombygningen af deres tog.

I en mail til Ritzau oplyser Alstom, at de har haft et fint samarbejde med DSB, men hvorfor arbejdet har taget så lang tid, vil leverandøren ikke kommentere.

Problemerne med det nye signalsystem, som koster 19,4 milliarder kroner, giver mindelser om IC4-skandalen, mener Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Dengang blev vi også hele tiden præsenteret for nye problemer. Hver gang et problem var løst, dukkede der to nye op, siger han.

Et af de problemer er, at der højst kan køre ét tog i timen, når den nye jernbane mellem København og Ringsted åbner, fordi for få tog har det nye system installeret.

Derudover er der forsinkelsen på to år, der gør, at projektet tidligst er afsluttet i 2023, og historien om, at Danmark bliver det første land, som indfører det nye system.

Og det er noget andet, end hvad forligskredsen blev lovet, mener Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen.

- Vi har fået at vide, at der var tale om en europæisk hyldevare, der var klar til at blive plukket og efterfølgende rullet ud på skinnerne. Det har vist sig langt fra at være sandheden.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: IZABELLA GARNETT

Valget er dit - Opfordring… 18. november 2017 kl. 00.52

AF: PER HØYEM

Socialdemokraterne på Lolland 17. november 2017 kl. 22.51
Folkeskolerne i… 17. november 2017 kl. 18.52

AF: JENNIFER GARNETT

Hvorfor taler vi ikke om… 17. november 2017 kl. 17.39

Annonce