Annonce
Indland

Ny lov om alkohollås på biler mødes af massiv kritik

Onsdag træder en længe ventet lov om alkolåse til dømte spritbilister i kraft. Foto: Thomas Borberg. Polfoto

Ny ordning med alkolås gør, at spritkørere kan komme hurtigere tilbage på vejen. Ikke godt nok, lyder kritik.

Onsdag træder en længe ventet lov om alkolåse til dømte spritbilister i kraft.

Den nye ordning gør det muligt for spritbilister, der har fået frakendt kørekortet, at vende hurtigere tilbage bag rattet, hvis de køber og installerer en alkolås, der forhindrer bilen i at starte, når chaufføren har drukket.

Lovændringen har været under vejs i fem år, men allerede før den træder i kraft, møder den kritik for ikke at være vidtgående nok.

En af kritikerne er direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, der gerne havde set, at de danske politikere havde skævet mere til Sverige, hvor op mod 90.000 alkolåse er i brug.

- Vi er bestemt tilhængere af alkolåse, men vi tror ikke, at den danske alkolåsordning bliver særlig udbredt, for incitamentet er ikke stort nok, siger han og fortsætter:

- I Sverige er alkolåsordningen et alternativ til straffen for spirituskørsel, og den dømte får lov til at beholde sit kørekort, hvis han installerer en alkolås. I Danmark skal man først udstå straffen, før alkolås-ordningen bliver en mulighed.

På den måde bliver "guleroden" ifølge Rådet for Sikker Trafik for lille for spritbilisterne.

- At få kørekortet tilbage et år tidligere mod at skulle købe en dyr alkolås og køre med den i to år er et regnestykke, som nogle vil mene ikke går op, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Samme toner lyder fra Inger Marie Bernhoft, der frem til sin nylige pensionering var den førende forsker inden for området på DTU.

- Vi har hele vejen igennem anbefalet en model, der ligger tættere på den svenske, hvor man bruger alkolåsen som alternativ til frakendelsen af kørekortet og derved giver den dømte spritbilist et incitament til at få ændret sit syn på alkohol og bilkørsel, siger hun.

De overordnede rammer for alkolås-ordningen blev vedtaget i 2010 af et enigt folketing. I forløbet frem til ikrafttrædelsen i dag har en stor del af høringssvarene fremhævet især den svenske model.

Ritzau ville gerne have spurgt justitsminister Mette Frederiksen (S), hvorfor Danmark ikke vælger at følge svenskerne, men hun holder ifølge ministeriet påskeferie.

  • Onsdag træder en længe ventet lov om alkolåse til dømte spritbilister i kraft. Foto: Thomas Borberg. Polfoto
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland