Offentlige fagforeninger går tilbage til forhandlingsbordet

De offentlige fagforeninger er tilfredse med udviklingen i overenskomstforhandlinger i forhold til lærerne. Det var et ultimativt krav for fortsatte forhandlinger.

Det skriver de offentlige fagforeninger under CFU og Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse.

Op til forhandlingerne havde fagforeningerne indgået en musketered om, at en reel forhandling af lærernes arbejdstid var et ultimativt krav, inden nogen andre forhandlinger om overenskomsterne kunne fortsætte.

Det var dermed en trussel om en potentiel storkonflikt.

Men nu oplever fagforeningerne den reelle vilje til forhandling, de efterspurgte.

- Det er den første forudsætning for, at der overhovedet er udsigt til at lande en aftale.

- Men der er stadig lang vej igen, og vi er langt fra enige om indholdet. Det er det, vi nu skal forhandle videre om.

- Vi vil fra vores side gøre alt, hvad vi kan, for at opnå en aftale, som lærerne kan være tilfredse med, skriver Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation, i pressemeddelelsen.

Fagforeningerne forlod i december forhandlingerne, fordi de ikke følte, at deres modparter i Kommunernes Landsforening og Moderniseringsstyrelsen var klar til at forhandle lærernes arbejdstid.

Det er stadig tilfældet, når det kommer til Moderniseringsstyrelsen, skriver fagforeningerne.

- På trods af den fælles opfordring fra organisationerne har Moderniseringsstyrelsen endnu ikke udvist vilje til at optage reelle forhandlinger med underviserorganisationerne, skriver Anders Bondo Christensen.

Konflikten bunder i Folkeskolereformen fra 2013, der endte med en lockout af lærerne. Her blev lærernes arbejdstid gennemtrumfet ved lov i et politisk indgreb, der skabte stor harme og forargelse blandt offentligt ansatte.

Det er den arbejdstid, som de offentlige fagforeninger vil have tilbage på forhandlingsbordet.