Annonce
Indland

Prins Henrik er i bedring efter operation i lysken og bækken

Dronning Margrethe og prins Henrik ses på Kongeskibet Dannebrog. På Aarhus Universitetshospital i Skejby er prins Henrik opereret i højre lyske og har fået en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Foto: /ritzau/Pedersen Mikkel Berg/ritzau Foto/

Der findes forskellige grader af åreforkalkning, som prins Henrik er blevet opereret for, forklarer overlæge.

Prins Henrik har fået foretaget en operation i højre lyske og en ballonudvidelse i højre bækkenkar på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det oplyste kongehuset tidligere mandag i en pressemeddelelse.

Indgrebene blev foretaget på grund af forsnævringer på pulsårerne - det der også er kendt som åreforkalkninger. Operationen gik planmæssigt, tilføjede kongehuset.

Prinsen blev fredag overført til universitetshospitalet for at få behandlet en infektion i sit ben.

Onsdag ventes prins Henrik udskrevet fra hospitalet.

Det burde være uden gener efter indgrebene, "der er ganske almindelig standardbehandling".

Det siger Cengiz Akgül, der er overlæge på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Han forklarer, at åreforkalkninger fører til, at huden og det underliggende væv ikke får tilstrækkeligt blod. Det påvirker dog ikke alle.

- Alvorligheden afhænger af graden af åreforkalkning, siger han.

Ifølge Netdoktor.dk er omkring 250.000 borgere syge på en eller anden måde på grund af åreforkalkning.

- Nogle patienter med lidt højere grad af åreforkalkning har gangrelaterede smerter. Det er det, vi kalder vindueskigger-sygdom, siger Cengiz Akgül.

Navnet skyldes, at smerterne får personen til at stoppe op og holde pause efter nogle hundrede meters gang.

- Hvis åreforkalkningen er endnu mere fremskredent, så kan man få hvilesmerter om natten eller danne sår i tæerne eller fødderne, siger overlægen.

Allerede torsdag meddelte kongehuset, at den 83-årige prinsgemal var indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus.

Og dagen inden indlæggelsen - onsdag - bekræftede hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til ugebladet Her & Nu, at prinsen blev tilset af sundhedsfagligt personale.

- Vi kan bekræfte, at der for nylig er ansat sundhedsfagligt personale til hjælp for hans kongelige højhed prins Henrik. Helt principielt, så udtaler vi os ikke om konkrete arbejdsopgaver hos de enkelte faggrupper, sagde Lene Balleby.

På grund af indlæggelsen er prins Henriks deltagelse aflyst i officielle programpunkter.

Han deltog derfor ikke, da kongefamilien lørdag flyttede residensen til Gråsten Slot i Sønderjylland.

  • Regentparret ankommer til Aarhus ROYALT
    Dronning Margrethe og prins Henrik ses på Kongeskibet Dannebrog. På Aarhus Universitetshospital i Skejby er prins Henrik opereret i højre lyske og har fået en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Foto: /ritzau/Pedersen Mikkel Berg/ritzau Foto/
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget