Professor: De unge tænker mere over løn og job i dag

Friske tal for antallet af optagne på de videregående uddannelser viser, at der har været to procent færre optagne i år. Men samtidig har de jobsikre uddannelser fået større tilslutning.

Peter Allerup, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, ser en tendens til, at de unge i højere grad end tidligere vælger efter, hvilke muligheder der er for at få en god hyre i fremtiden.

- Jeg mærker en større og større bevidsthed omkring det, at nogle uddannelser giver sikkerhed for en høj løn og en fast stilling resten af livet.

- For eksempel kan vi se, at et af de tørreste fag - forsikringsmatematik - som jo sikrer den højeste livsløn overhovedet, er en af de uddannelser, der har en meget høj karakterbegrænsning, fordi det er blevet mere populært, siger han.

Ifølge professoren har det noget at sige, at man ikke har "så mange skud i bøssen" som tidligere. Man kan ikke tage en uddannelse "for sjov" og så senere tage en anden, der lægger op til et godt job.

- De unge tænker meget mere over, hvilken uddannelse de tager i dag. De tager ikke chancer på samme måde, som vi gjorde i gamle dage, siger Peter Allerup.

Professoren frygter, at vi med denne higen efter det trygge får et samfund, hvor innovation får svære kår.

- Jeg kan roligt sige, at de begrænsninger, som man markedsfører i dag med ikke at tage flere studievalg, fremdriftsreformer og nedskæringer, det er ikke fordrende for at udvikle innovative mennesker, siger han.

Det er eksempelvis ingeniøruddannelserne og It-Universitetet, der får flere nye studerende. Sidstnævnte modtager hele 24 procent flere optagne i år.

Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har 91.539 søgt ind på en videregående uddannelse i 2017, og 65.165 er optaget.

Ifølge ministeriets opgørelse har flere end 20.000 ansøgere ikke fået deres studieønske opfyldt.