Annonce
Indland

Regioner: Borgere skal også selv tjekke kræftprøver for fejl

Borgere skal selv kontrollere navn og cpr-numre på kræftprøver, indskærper regioner efter fejl i kræftsvar.

En fejl hos et pakkefirma betyder, at flere hundrede danskere i Region Syddanmark kan have fået forkerte svar på deres screening for tarmkræft.

Fejlen er blevet undersøgt, og firmaet Strålfors - der er leverandør for alle landets fem regioner - har givet en redegørelse.

Dermed er alt, hvad der kan gøres, blevet gjort. Så koncerndirektør Dorte Stiggaard fra Region Nordjylland mener godt, man som borger kan være sikker på ikke at modtage et forkert brev.

- Men jeg vil gerne indskærpe, at man selv skal kontrollere, at navn og cpr-nummer er det samme på brev og beholder, siger hun.

- Vi har været i meget tæt kontakt med Strålfors ligesom alle andre regioner, og vi har fået en redegørelse fra Strålfors, som betrygger os i, at de har indført tilstrækkelig ekstra kontrol og kvalitetsprocedurer.

Derfor udsender Region Nordjylland fra mandag igen invitationer til screeninger.

Alle danskere i alderen 50-74 år bliver tilbudt en screeningsundersøgelse for tarmkræft. Det foregår ved, at man selv indsender en afføringsprøve.

Men som TV2 fredag kunne fortælle, har 11 borgere i Region Syddanmark henvendt sig, fordi de har fået et brev med deres eget navn, men med et prøvesæt i en andens navn.

Det kan betyde, at der er sket forbytninger af afføringsprøver.

- På afføringsprøvesættet sidder der en etiket med navn og cpr-nummer, som man skal sætte på prøveglasset, inden man sender den ind.

- Der skal borgeren selv være opmærksom, siger Berit Andersen, afdelingschef for folkeundersøgelser i Region Midtjylland.

Fejlen hos Strålfors skyldes, at en pakkemaskine 2. oktober gik i stykker, så man manuelt måtte pakke 634 breve til borgere i Region Syddanmark.

Derudover har der været en lille håndfuld andre dage, hvor pakkemaskinen har været ude af drift.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har bedt Danske Regioner om en redegørelse. Både i forhold til, hvordan man håndterer kontakten til patienterne - og i forhold til, om man kan stole på Strålfors.

Menneskelige fejl kan ske, men det må ikke ske på dette område, siger ministeren til TV2:

- Det skaber jo usikkerhed for patienterne i hele det screeningsprogram, vi har i forhold til tarmkræft.

Annonce
Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel