Annonce
Indland

Så nemt vasker du håndklæderne hvide igen

Hvis du vasker dine håndklæder hvide med hvidvaskemiddel, så skal du ikke bruge vaskemidlet til det farvede tøj efterfølgende. Det indeholder nemlig ofte blegemiddel. Foto: Free/Colourbox

Da du for et par år siden købte nye håndklæder, var de både bløde og kridhvide. Der er heldigvis råd for, hvordan de kan blive lige så lækre igen.

I rigtig mange hjem kommer der et tidspunkt, hvor de gamle hvide håndklæder på badeværelset, ikke længere er helt hvide.

Det er heldigvis muligt at forebygge, at dette sker, ligesom du også kan vaske håndklæderne hvide og bløde igen.

Det første, du skal huske, er:

- At vaske alt det hvide vasketøj sammen. Der skal ingen andre farver i vaskemaskinen, forklarer husholdningsøkonom og ejer af FruGrøn.dk Anne Grete Rasmussen.

- Den næste pointe er, at man skal vælge et hvidvaskemiddel med blegemiddel, fortsætter Anne Grete Rasmussen.

Det blegemiddel, der findes i vaskemidlet, kaldes natriumpercarbonat, og det findes i godt og vel alle vaskemidler til hvidt tøj. Derfor er det vigtigt, at du køber én slags vaskemiddel til dit farvede tøj og én slags vaskemiddel til dit hvide vasketøj.

Hvis du har en bøtte med hvidvaskemiddel i, så skal den slutte tæt, råder Anne Grete Rasmussen. Simpelthen fordi blegemidlet i vaskemidlet kan fordampe, hvis der ikke er låg på din bøtte med vaskemiddel.

Det er desuden vigtigt, at du altid doserer rigtigt, når du putter sæbe i vaskemaskinen.

- Hvis du ikke doserer korrekt, vil der ophobe sig kalk og sæbe i håndklæderne, og så bliver de grå, siger Anne Grete Rasmussen.

For at dosere korrekt skal du kende til vandets hårdhed i dit område. Det kan du undersøge på internettet, for det er forskelligt fra landsdel til landsdel.

Hvis skaden er sket, er rådet fra Louise Grønhøj, der er rengøringsekspert og stifter af BasicClean.dk, meget klart.

- Man kan blege håndklæderne med klor. Klor fjerner ikke kalken, men det gør håndklæderne hvide igen, forklarer hun.

Når hun bleger sine håndklæder, foregår det ved at hælde en til to deciliter klorin i en vaskebalje med vand, hvor håndklæderne får lov til at ligge i en til to timer.

Derefter putter du dem i vaskemaskinen og vasker ved den højeste temperatur, håndklæderne kan tåle - typisk 90 grader.

For at få kalken helt ud af dine håndklæder, skal der husholdningseddike til.

- Husholdningseddiken er sur, og den vil opløse og fjerne kalken, så bliver håndklæderne også blødere, siger Louise Grønhøj.

Det vigtigste ved dette råd er, at du husker at vaske håndklæderne mellem klorin og eddike. De to væsker må nemlig ikke blandes sammen, fordi det er meget giftigt.

Fru Grøn påpeger dog, at klorin er en krads væske, man skal passe på med. Selv bruger hun citronsyre på samme måde som skyllemiddel til at fjerne kalk med, og hvidvaskemiddel til at blege håndklæderne.

Fakta: Sidder den grå farve fast?

- Der sker ikke noget ved at vaske håndklæderne med en gul vaskeklud en enkelt gang. Bare det ikke sker hver gang.

- Tørrer du håndklæderne udenfor, bleger solen også stoffet.

- I stedet for eddike, kan du bruge citronsyre. Læs altid brugsanvisningen for at se, om din vaskemaskine kan tåle citronsyre.

- Vaskemaskinen kan afkalkes med afkalkningstabs beregnet til den.

- Hvis intet af det ovenstående virker, så køb tekstilfarve, der er beregnet til det, og affarv dem eventuelt med den.

Kilder: Louise Grønhøj, Anne Grete Rasmussen.

  • Tøjvask tøj vask vaskemaskine
    Hvis du vasker dine håndklæder hvide med hvidvaskemiddel, så skal du ikke bruge vaskemidlet til det farvede tøj efterfølgende. Det indeholder nemlig ofte blegemiddel. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland