Annonce
Indland

Sirenerne har hylet otte gange det seneste år

Foto: Polfoto, arkivfoto

Traditionen tro testes sirenerne første onsdag i maj. De er stadig et vigtigt redskab for Beredskabsstyrelsen.

Når kalenderen viser første onsdag i maj, så ved de fleste, hvad der sker klokken 12. Her vil Beredskabsstyrelsen nemlig lave den årlige afprøvning af sirenerne, som lyder over hele landet.

Men selvom sirenerne kan virke gammeldags, så bruger myndighederne dem faktisk fra tid til anden. Helt præcist er sirenerne blevet brugt otte gange i løbet af det seneste år. Det oplyser Beredskabsstyrelsen, som er glade for sirenerne.

- De er et vigtigt redskab for os, når der opstår situationer, hvor vi har behov for at alarmere befolkningen. De kan bruges, når vi skal fortælle folk, at det kan være farligt at opholde sig udenfor, siger kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf.

Kommunikationschefen oplyser, at ikke alle ved, hvad det betyder når sirenerne lyder.

- Når man hører sirenerne, og det ikke er en test, så skal man gå inden døre og lukke døre og vinduer. Herefter skal man tænde for DR eller TV2 og vente på yderligere info.

- Vi har desværre erfaringer med, at folk ringer til 112 for at fortælle, at sirenerne hyler. Det er uheldigt, for det kan spærre for vigtige opkald, siger Thomas Dybro Lundorf.

Men selvom sirenerne er effektive, så er det ikke det eneste redskab, som Beredskabsstyrelsen bruger, når den skal alarmere befolkningen.

- Myndighederne forsøger at ramme så bredt som muligt og prøver derfor at få budskaberne ud på alle platforme. Primært bruger myndighederne pressen og sociale medier, og så kan vi blandt andet også tænde for sirenerne, hvis der er behov for det, siger han.

Når Beredskabsstyrelsen tester sirenerne første onsdag i maj, så sker det af tre omgange. Først klokken 12.00 og 12.04, hvor sirenerne signalerer, at man skal gå inden døre. Klokken 12.08 lyder et andet signal, som betyder, at faren er forbi.

FAKTA: Sådan er sirenerne blevet brugt

Den første onsdag i maj klokken 12 kan der høres advarselssirener over hele landet, når Beredskabsstyrelsen afprøver sirenerne. Sådan har det været i mange år efterhånden, men ikke altid.

Her kan du få et overblik over, hvordan sirenerne er blevet brugt igennem tiderne.

- Varslingssignalerne blev indført i 1951, og dengang blev de afprøvet hver uge. I de første 17 år blev de testet hver lørdag klokken 12, men siden blev de rykket til onsdag.

- Frem til november 1993 blev sirenerne afprøvet hver eneste onsdag. Herefter blev de erstattet af de årlige afprøvninger, som vi kender det i dag, hvor sirenerne testes første onsdag i maj hvert år.

- Der findes 1078 sirener i Danmark, og de er alle i brug, når der laves test. Men når sirenerne bruges til alarmere befolkningen, er det kun de relevante sirener, som hyler.

- I 2014 var sirenerne i brug ni gange.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

/ritzau/

  • Foto: Polfoto, arkivfoto
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken